Biografi af Carl Erik Hagen Andersen

Gå tilbage til personvisning
 
Civilingeniør, f. 23.7.1918 i København, d.
17.5.1945 på amtssygehuset i Gentofte.
F.: Chauffør Karl Viggo Andersen, f. 1892
i København og hustru Marie Henriette f.
Hagen, 1891 i Norge, d. 1951.
 
Tilknyttet Polyteknikerafdeling.
Maskinarbejder på B & W 1935-39. Læste
til maskinisteksamen 1937-39 og aflagde
prøve 3.1.1939. Bestod adgangsprøven
til Danmarks tekniske Højskole 1940. Afgangseksamen
1945. Ernærede sig under
studiet ved arbejde på tegnestue.
Aftjente 1943 sin værnepligt ved 1. feltartilleriregiments
polyteknikerbatteri. Under
interneringen efter 29.8.1943 involveret i
opbygningen af militærgrupper, hvor han
knyttedes til Polyteknikerafdeling. (Se Erik
Bennike). Polyteknikerafdeling havde en omfattende
våbenfabrikation, hvori Carl Andersen
medvirkede ved fremstilling af såvel
håndgranater som maskinpistoler. Han
deltog ligeledes i forskellige aktioner, bl.
a. i en kommunistisk gruppe, som hans fætter
var medlem af. Efter befrielsen deltog
han i eftersøgningen af tyskvenlige personer
og var bl. a. årsag til forskellige arrestationer
i nærheden af sit hjem, hvor en kreds
med tilknytning til „Marokko-Jensen“ , en
frygtet terrorist, boede.
17. maj 1945 var han i færd med prøveskydning
af maskinpistoler sammen med
en kammerat. Ved 16-tiden skiltes de for at
skifte tøj og mødes igen kl. 17. Carl Andersen
indfandt sig ikke og blev senere fundet
ramt i hovedet af et skud. Han førtes
til hospital, men døde uden at have været
i stand til at give oplysning om det passerede.
Man antog muligheden af et vådeskud,
men projektilet var ikke af en kaliber, der
svarede til de våben, der lå på hans værelse.
Det må antages, at der har været tale
om et hævndrab, som aldrig er blevet opklaret.
 
KILDER:
Arkiv stof:
ER., 4.974
D.f.U., 31.210/45
CK., 5.127
UFF., 20
Litteratur:
Frit Danmarks Hvidbog, II, side 478
Dansk Civilingeniør Stat, 1956, side 703
T idsskrifter:
Polyteknikeren, 1945, nr. 5.
Monumenter:
Mindeplade på Sjælsmark Kaserne
Mindeplade, Danmarks tekniske Højskole.
Andet:
Begravet, Hellerup kirkegård, afd. 7, nr.
1035/36.
Se Egon Andersen, Edvin Andersen, Erik
Bennike og Svend Erik Mikkelsen.

Biografi fra: Faldne i Danmarks frihedskamp (2. udgave), 2010, s. 26.

 


Udviklet af ditmer a/s