Biografi af John Erik Andersen

Gå tilbage til personvisning

 

Vulkanisørlærling, f. 27.4.1926 i København,

d. 3.3.1945 i Ryvangen.

F.: Chauffør Hans Christian Andersen, f.16.5.1903 i København, d. 8.12.1945 i København,

og hustru Ingeborg Christa Emilie

f. Arvesen, 6.6.1905 i København.

 

Medlem af modstandsorganisationen BOPA,

hvor han bar dæknavnet „Mogens“.

Kom i lære som vulkanisør. Var medlem

af „Dramaten“ på Amager. (Formentlig har

John Erik Andersen truffet sin senere gruppeleder

i BOPA, Carl Borch Sørensen (se

denne), i Løjtehus dramatiske forening. Kort

tid efter Carl Borch Sørensens indtræden i

sommeren 1944, indtrådte John Erik Andersen

således i BOPA, hvor han blev knyttet

til „James’“ gruppe). Sammen med sin

gruppe deltog han i en lang række af BOPA’s

største sabotager, således sabotager

imod „Globus“, Dansk Industri Syndikat,

„Torotor“, Hans Lystrup, Hærens våbenarsenal,

„Standard Electric“, samt aktionerne

imod tyske flyvemaskiner i Kastrup

Lufthavn og på flyvepladsen ved Kløvermarksvej.

Den 15.2.1945 blev gruppelederen

arresteret og få timer efter andre fra

gruppen. Sidst i februar arresteredes John

Erik Andersen selv. Kun én, „Hans“, slap

væk efter en heftig ildkamp med Gestapo.

De andre førtes til Shellhuset. Den 27.2.

1945 henrettedes to af gruppens medlemmer,

Carl Borch Sørensen og Preben Richard

Christensen (se denne). Den 3.3.1945

blev John Erik Andersen henrettet i Ryvangen

efter at være blevet dømt til døden ved

tysk krigsret.

 

KILDER:

Arkivstof:

UFF., 47.

Litteratur:

BOPA, Mindebogen (foto)

De sidste Timer, side 107 (foto)

De fem lange Aar, II, side 925

Frit Danmarks Hvidbog, II, side 476.

T idsskrifter:

Danmarksposten, 1945, nr. 2-3

Økonomi og Politik, 1945 (19-20).

Avisstof:

Berlingske Tidende, 21.7.1945

BT, 20.7.1945

Information, 20.7. og 29.8.1945

Nationaltidende, 20.7.1945

Politiken, 12.3.1945

Social-Demokraten, 21.7.1945.

Andet:

Begravet i Ryvangen.

 

Biografi fra: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45, 2. udgave, 2010, s. 35.


Udviklet af ditmer a/s