Biografi af Otto Johansen Bogh
Gå tilbage til personvisning
Ekspedient, f. 23.10.1917 i Sdr. Bjert, d.
25.1.1945 i Hannover-Stöcken.
F.: Arbejdsmand Hans Johansen Bogh, f.
22.5.1885 i Bjert og hustru Karen Jensine
Kristine, f. Pedersen, 19.7.1890 i Sorterup,
Sorø amt.
Tilknyttet „Horsens hjemmeværn“ .
Udlært i herremagasin i Randers. Senere
ansat i samme firmas afdeling i Horsens.
Kort efter nytår 1944, da den illegale modstandsorganisation
Horsens Hjemmeværn
dannedes, modtog han en opfordring til at
træde ind i en seksmandsgruppe. Ved den
sidste Gestaporazzia under oprivningen af
det illegale hjemmeværn, den 22.6.1944,
blev han arresteret. Han overførtes senere
til Horserød og den 13. august til Frøslev.
Den 6. oktober deporteredes han herfra til
Neuengamme og sendtes derfra på udkommando
til Hannover-Stöcken, hvor han arbejdede
på en akkumulatorfabrik i Hannover.
Her pådrog han sig en lungebetændelse,
som medførte døden den 25.1.1945.
KILDER:
Arkivstof:
UFF., 110
Litteratur:
Helvede har mange navne, side 189, 373.
Danmarks Frihedskamp, side 506
Avisstof:
Horsens Folkeblad, 7.5.1945
Horsens Avis, 7.5.1945.
Monumenter:
Mindemur, Klosterkirken, Horsens
Mindeplade, 4. Maj Kollegiet, Horsens
Mindeplade i Ryvangen.
Andet:
Begravet i Tyskland på kirkegården i Hannover,
„Ehrenfeld“.
Biografi fra: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45, 2. udgave, 2010, s. 59.