Biografi af Hans Zeuthen Engberg

Gå tilbage til personvisning

 

Stud. theol., f. 21.5.1923 i Kolding, d. 24.3.

1945 på Slet Mark ved Århus.

F.: Civilingeniør Jens Frederik Engberg, f.

2.2.1892, og hustru Julie Johanne Marie f.

Zeuthen, 8.12.1897.

 

Tilknyttet „Femte kolonne“ i Århus, sabotagegruppe

8.

Efter studentereksamen fra Horsens Statsskole

begyndte Hans Zeuthen Engberg et

teologisk studium ved universitetet i Århus. I

Horsens havde han været tilknyttet KFUM ’s

spejderbevægelse. I Århus blev han tilknyttet

en sabotagegruppe, der væsentligst bestod

af studenter. Den 24.3.1945 gik Hans

Zeuthen Engberg, Niels Mølgaard Mikkelsen

(se denne) og endnu et medlem af sabotagegruppe

8, foruden en kammerat fra sabotagegruppe

2, til aktion mod en tysk flyvemaskine,

der var nødlandet på Slet Mark.

Man havde i forvejen planlagt, hvorledes

sabotagen skulle udføres. Det samlede vagtmandskab

var på 6 mand. De fire på frivagt

afvæbnedes først og førtes i kæde foran de

tre af gruppen hen mod maskinen, hvis to

vagter kommanderedes til at lægge våbnene.

Herunder gik planen i opløsning, da der løsnedes

et skud uvist fra hvilken side. Under

flugten såredes Hans Zeuthen Engberg og

Niels Mikkelsen begge dødeligt, medens det

lykkedes de to øvrige at undslippe. Hans

Zeuthen Engbergs lig blev senere fundet

nedgravet på Skejby Mark og bisattes på

Torsted Kirkegård, 21.5.1945.

 

KILDER:

Arkivstof:

UFF., 228.

Litteratur:

5. Kolonne, s. 5

Mens vi ventede, s. 88-89

Mindeskrift for Femte kolonnes faldne.

Danmarks Frihedskamp, s. 475, 506

Aarhus under Besættelsen, s. 283, 287, (foto

304-305), 328.

Tidsskrifter:

KFUM (medlemsblad for Horsens), maj 1945

Information, 1945, 9.4. nr. 451

Gestapofangen, 1955, nr. 4

Stud. theol., 1945, nr. 2

Heureka (Horsens Statsskoles elevblad), 1945,

nr. 1

Den jyske Akademiker, 1945, nr. 1.

 

Avisstof:

Aarhus Stiftstidende, 16.5.1945

Demokraten, 29.8.1945

Jyllands-Posten, 17.5.1945

Horsens Folkeblad, 7.5., 17.5., 22.5.1945

Ringkøbing Amts Folkeblad, 17.5.1945

Horsens Avis, 7.5.1945

Silkeborg Avis, 11.5.1945.

Monumenter:

Mindeplade, Horsens Statsskole

Mindeplade, KFUM, Horsens

Mindeplade, 4. Maj Kollegiet, Horsens

Mindeplade, Århus Universitet

Mindesten, Slet Mark ved Århus

Mindesten ved Klosterkirken i Horsens.

Andet:

Begravet, Torsted Kirkegård, nr. 81.

 

Biografi fra: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45, 2. udgave, 2010, s. 107-108.


Udviklet af ditmer a/s