Biografi af Viggo Emil Hansen

Gå tilbage til personvisning
Overassistent, f. 3.2.1901 i Århus, d. 28.11.
1944 i Neuengamme.
F.: Hans August Hansen, f. 13.1.1869 i
Grenå, d. september 1920 i Århus, og hustru
Kirsten Anna Marie f. Olsen, 24.1.1866
i Norge, d. maj 1925 i Århus.
Gift 3.8.1924 med Agnes Margaritha Andersen,
f. 18.9.1903 i Skagen. (B.: D. 22.4.
1930, D. 4.8.1931, P. 4.8.1931, D. 28.2.
1939).
 
Illegal bladvirksomhed i Århus.
Præliminæreksamen fra Århus Private
Realskole. Ansat på Århus Rådhus hos stads-
ingeniøren. Han var af politisk overbevisning
konservativ. Gennem sin principal på rådhuset
blev Viggo Hansen allerede i 1941 tilknyttet
en kommunistisk bladgruppe. Denne
gruppe udsendte fra oktober 1941 „Politiske
Maanedsbreve“ , der i 1942 ændrede titel
til „Land og Folk“ . Ny Munkegade skoles
sløjdsal brugtes som duplikeringssted, og i
Viggo Hansens villa, Thunøgade 43, som
stødte op til skolens baghave, havde man di-
stribueringscentral. Blev i foråret 1942 den
ledende ved dannelsen af den første Frit
Danmark-gruppe i Århus. Han modtog gennem
kurér de første blade fra København
og uddelte dem i byen. Snart begyndte han
imidlertid at duplikere bladene ved hjælp af
nogle unge KFUM’er og kommunister. For-
uden med sin store arbejdsindsats bidrog
Viggo Hansen økonomisk til bladets drift.
Som følge af en angivelse arresteredes Vig-
go Hansen af det danske politi i efteråret
1942 og i den følgende tid flere af hans med-
arbejdere. Den 2.7.1943 blev han løsladt
fra fængslet i Vestre Allé. Efter løsladelsen
fortsatte han sit illegale arbejde, men arre-
steredes den 1.2.1944 af Gestapo og sendtes
først til Horserød, senere til Frøslev. Han
deporteredes herfra den 20.10.1944 til
Neuengamme, hvor han døde af en lunge-
betændelse den 28.11.1944.
 
KILDER:
Arkivstof:
ER., 15.978
D.f.U., 30.157/44
UFF., 357
Frihedsmuseets arkiver, nr. 7/65: Frøslev Beretninger.
Litteratur:
Helvede har mange navne, s. 210
Erindringer og Indtryk fra Frøslev, s. 6
Den illegale presse, s. 557
Besættelsestidens illegale blade og bøger, s. 40,
85
Aarhus under Besættelsen, s. 70, 238-239, 244
-245, 328.
Tidsskrifter:
Danskeren, 20.12.1944, nr. 4
Information, 8.12.1944, nr. 355
Vagtposten (organ for XI Regiment) 1943-51
(foto).
Pigtråd - Gestapofangen, nr. 5, oktober 1988,
s. 128)
Avisstof:
Aarhuus Stiftstidende, 6.5., 16.5.1945
Sorø Amtstidende, 2.6.1945.
Monumenter:
Mindemur, Århus Vestre Kirkegård
Mindeplade i Ryvangen.

Udviklet af ditmer a/s