Biografi af Orla Henriksen

Gå tilbage til personvisning
Værktøjsmager-lærling, f. 9.6.1925 i Odense,
d. 27.3.1945 i Bochum, Tyskland.
F.: Kriminaloverbetjent Carl Christian Henrik
August Henriksen, f. 1891 i Odense, d.
1939 smst. og hustru Laura f. Andersen,
1886 i Odense, d. 1942 i Dalum.
 
Orla Henriksen var medlem af en sabotage-
gruppe bestående af ganske unge sabotører
bl. a. Hans Jørgen Andersen (se denne).
Denne gruppe forøvede d. 23.3.1943 sabota-
ge mod gymnastikbygningen ved den danske
kaserne i Odense. Bygningen brugtes af
den tyske værnemagt til garage. Da en person
med kendskab til aktionen havde været
for åbenmundet, måtte deltagerne gå under
jorden. Den 18.6.1943 blev Orla Henriksen
arresteret af det danske politi og indsat i
Odense arrest. Den 16.9.1943 overførtes
han til Vestre Fængsels danske afdeling og
den 12.1.1944 til den tyske afdeling. Herfra
deporteredes han senere til forskellige tyske
tugthuse, sidst til Bochum, hvor han døde
d. 27.3.1945.
 
KILDER:
Arkivstof:
ER., 57/A 91/1405
UFF., 376.
Litteratur:
Helvede har mange navne, s. 293 (nævnes
her som død 28.3.1945)
Danmarks Frihedskamp, s. 289.
Monumenter:
Mindesmærke, Frøbjerg Bavnehøj.
Andet:
Begravet, Assistens Kirkegård, Odense, litra E.
nr. 96-97.

Udviklet af ditmer a/s