Biografi af Robert Max Haagensen

Gå tilbage til personvisning
Fabriksarbejder, f. 1.4.1906 i Vejle, d. 28.4.
1945 i Tyskland.
F.: Arbejdsmand Peder Frederik Haagensen,
f. 4.3.1864 i København, d. 16.4.1945
i Vejle, og hustru Maren f. Pedersen, 26.1.
1864 i Grarup ved Brande, d. 1940 i Vejle.
Gift 6.5.1931 med Theodora Johanne Jensen,
f. 8.6.1907 i Freerslev.
 
Tilknyttet illegal bladvirksomhed.
Gik på Langelinie Skole i Vejle. Som voksen
blev han sendt på en række højskoleophold,
som mange unge arbejdsløse i den tid,
således Esbjerg Arbejderhøjskole, Ollerup
Gymnastikhøjskole, Roskilde Højskole og
Ry Højskole. Som formand for DKPs afdeling
i Vejle blev han arresteret af det danske
politi 1.4.1942 og interneret i Horserødlejren.
Her opholdt han sig indtil 29.8.
1943, hvor det lykkedes ham at flygte. I juli
1944 blev han arresteret på ny af Gestapo
og interneret i Frøslevlejren. Herfra deporte-
redes han 12.1.1945 til Neuengamme,
hvorfra han den 10.2.1945 udsendtes med
en rullende kolonne til jernbanereparation
ved Sæst. Efter at kolonnen var udbombet,
marcherede de overlevende til Halle, hvor-
fra fire danskere bl. a. Robert Haagensen
med en sygetransport sendtes til Sachsen-
hausen. Ved lejrens evakuering sendtes Ro-
bert Haagensen på en „dødsmarch“ mod
Wittstock. Her blev kolonnen mødt af Røde
Kors, men før en hjemtransport kunne ar-
rangeres, døde Robert Haagensen som fø-
lge af et dysenterianfald og almindelig af-
kræftelse.
 
KILDER:
Arkivstof:
ER., 12.101
D.f.U., 30.780/45
UFF., 407.
Litteratur:
Helvede har mange navne, s. 247-248.
Tidsskrifter:
Jul i Vejle, 1945, s. 11-12 (foto).
Avisstof:
Vejle Socialdemokrat, 12.6.1945 (øjenvidne-
skildring).
Monumenter:
Mindeplade på Langelinie Skolen i Vejle
Mindesten på Christmas Møllers Plads, Kø-
benhavn
Mindesten, Nordre Kirkegård i Vejle
Mindeplade, Dr. Tværgade 3, København
Mindeplade i Ryvangen.
Andet:
Se biografi over Laust Christian Haagensen.

Udviklet af ditmer a/s