Biografi af Helge Broch Iversen

Gå tilbage til personvisning
Stud. jur., f. 20.6.1924 i Bramminge, d. 10.3.
1945 i København.
F.: Boghandler Hans Alfred Emil Iversen,
f. 10.12.1884, d. 26.2.1966, og hustru Anna
Magdalene Boesen f. Helle, 25.9.1887, d.
21.5.1945.
 
Medlem af sabotagegruppe i Bramminge
under region III.
Student fra Ribe Katedralskole 1942. Begynd-
te derefter at læse jura ved Århus Universitet.
Deltog i forskellige former for ungdomsarbej-
de på religiøst grundlag. Da store dele af
undervisningen indstilledes på Århus Univer-
sitet i efteråret 1944, rejste Helge Broch Iver-
sen til sin hjemegn.
Han deltog først i illegalt pressearbejde,
senere i jernbanesabotage. Han blev medlem
af en sabotagegruppe i Bramminge, der
bestod af blandt andre Hans Silas Nielsen,
Jens Thue Jensen, Robert Pedersen og Mo-
gens Friis (se disse). Derudover virkede Helge
Broch Iversen som instruktør i Sydvestjylland.
Han var aktiv ved oprettelsen af forskellige
sabotagegrupper. En gruppe i Ribe
blev således oprettet af ham og Jens Thue
Jensen. Bramminge var et vigtigt jernbaneknu-
depunkt, både for Fredericia-Esbjerg linjen
og for Brande-Tønder linjen. I jernbanesabota-
gen havde gruppen direkte forbindelse
til regionsledelsen og Vagn Bennike. Der
fandt desuden et nært samarbejde sted med
modstandsbevægelsen i Esbjerg. Blandt akti-
onerne kan nævnes en sprængning af vandtår-
net og blokposten på Bramminge Station
i november 1944. Allerede i september måned
1944 måtte gruppen gå under jorden,
idet et medlem, Kjeld Kjeldsen, blev taget
af tyskerne.
Den 22.12.1944 fandt der en razzia sted
mod gruppen. Der skete ransagning af Thue
Jensens lejlighed, og Helge Broch Iversen
blev arresteret i Esbjerg. Efter et kort ophold
i Esbjerg arrest, førtes han til Kolding,
hvorfra han kom til Frøslev, overførtes senere
til København. Blev her dømt til
døden den 10.3.1945, og henrettet samme
dag i Ryvangen.
 
KILDER:
Arkivstof:
UFF., 413.
Litteratur:
De sidste Timer, s. 121-124 (foto)
Kvinder i Modstandskampen, s. 84—87, 91
De fem lange Aar, II, s. 925
Danmarks Frihedskamp, s. 60
Aarhus under Besættelsen, s. 328.
Tidsskrifter:
De unges Blad, 1945, nr. 12 (længere beretning)
Friheden, 1945, nr. 11, s. 3
Danmarksposten, 1945, nr. 2-3
Information, nr. 434, 15.3.1945
Den jydske Akademiker, 1945, nr. 1
Ribe Katedralskole, 1945-46, s. 8.
Avisstof:
Demokraten, 29.8.1945
Ribe Stiftstidende, 12.5., 14.5.1945
Sydvestjylland, 8.5., 4.6., 18.6., 21.6., 31.7.
1945, 10.3.1946
Vestjyden, 8.5., 10.5., 15.5., 18.6., 21.6.1945
Vestkysten, 10.5.1945
Børsen, 5.5.1945
Politiken, 16.3.1945.
Monumenter:
Mindeplade, Ribe Katedralskole
Mindeplade, Århus Universitet
Mindesten, Bramminge Kirkegård
Mindesmærke, Skamlingsbanken.
Andet:
Begravet, Bramminge Kirkegård, nr. 74.
Se biografier over: Mogens Friis, Jens Thue
Jensen, Hans Silas Nielsen og Robert Pedersen.

Udviklet af ditmer a/s