Biografi af Gustav Lumbye

Gå tilbage til personvisning
Kornet, f. 6.5.1919 i Kolding, d. 8.6.1945 i
Herning.
F.: Grosserer Oscar Gustav Adolf Lumbye,
f. 14.5.1893 i Holstebro, d. 1953 i Kolding,
og hustru Asta f. Jensen, 31.1.1899 i Klakring.
Gift 6.5.1944 med Wera Dagmar Brigitta
Ohlander, f. 12.7.1919 i Göteborg. (B.: P.
1.11.1944).
 
Medlem af Den danske Brigade.
Realeksamen fra Kolding Gymnasium
1935. Gustav Lumbyes far var indehaver af
et større papir engros-firma i Kolding, og
han uddannedes inden for denne branche
med henblik på senere indtræden i firmaet.
Eksamen fra Niels Brock i København.
Medlem af Det danske Spejderkorps, Sct.
Georgs Gilde og KU. Rekrut ved luftartilleriet.
Gennemgik kornetskolen i København
og færdiguddannedes efter tyskernes
overtagelse af Sølvgades kaserne i Randers.
Ansat i faderens virksomhed.
Gustav Lumbye tilhørte den første uorganiserede
modstandsbevægelse i Kolding.
Den 25.2.1943 fandt et bombeattentat sted
mod den tyske Ortskommandantur på Kolding
Højskolehjem. Gustav Lumbye havde
ikke selv foretaget sabotagen, men arresteredes
og idømtes 3 års tysk tugthus for illegalt
arbejde og besiddelse af sprængstoffer.
Han sad arresteret i den tyske afdeling i Kolding
og fik ved appel straffen forhøjet til 5
års tugthus. To dage før han skulle til Tyskland,
lykkedes det ham, ved at drikke vagterne
fulde, iført tysk officersuniform sammen
med en anden politisk fange, en skolelærer
fra Skanderborg, at flygte fra arresten.
Han opholdt sig herefter under jorden på
Fyn og i Jylland for til sidst at nå til Sverige
fra Øster Hurup sammen med tre andre
danske og to engelske flyvere, I Sverige opholdt
han sig i to år blandt andet tilknyttet
Flygtningekontoret. Han meldte sig til Den
danske Brigade som komet. Sammen med
Brigaden vendte han tilbage til Herning og
dræbtes i juni ved et vådeskud i Den danske
Brigades kvarter på Vestergades Skole i
Herning.
 
KILDER:
Arkivstof:
ER., 5.688
D.f.U., 30.123/45
CK., 54.516
UFF., 625.
Tidsskrifter:
Papirtidende, juni 1945
Den danske Handelshøjskole, 1946, nr. 10
Spejdernes Magasin, 1945, nr. 9
Spejdersport, 1945, nr. 9
Sct. Georg, 1945, nr. 9.
Avisstof:
Berlingske Tidende, 30.6.1945
Herning Folkeblad, 9.6., 11.6.1945
Holstebro Dagblad, 9.6.1945
Jydske Tidende, 10.6.1945
Kolding Folkeblad, 8.6. (heri interview med
Gustav Lumbye om hans flugt to dage før
hans død), 9.6.1945
Kolding Socialdemokrat, 18.6.1945
Social-Demokraten, 10.6.1945.
Monumenter:
Mindesten på Hylkedam pr. Gelsted, Fyn.
Mindeplade på Købmandsskolen i København.
Andet:
Begravet, Søndre Kirkegård, Kolding, litra F,
nr. 112.

Biografi fra: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45, 2. udgave, 2010, s. 269-70.


Udviklet af ditmer a/s