Biografi af Frits Johan Blichfeldt Møller
Gå tilbage til personvisning
Sekretær, cand. polit., f. 23.12.1913 i Hadsten,
d. 3.2.1944 på Asiatisk Plads i København.
F.: Læge Lars Johan Møller, f. 25.4.1875 i
Nr. Sundby, d. 23.9.1940 i Risskov, og hustru
Marie Christine, f. Blichfeldt, 3.10.
1881 i Randers.
Gift 23.2.1941 med sekretær, cand. act.,
Ellis Merete Jørgensen, f. 18.8.1915, d. 5.5.
1948 i København. (B.: D. 2.10.1942).
Tilknyttet de illegale transportruter.
Student fra Randers Statsskole. Cand.
polit. 1941. Stærkt interesseret i internationale
forhold. Da han ved sin eksamen
ikke opnåede en kvotient, der gav adgang til
arbejde inden for Folkeforbundet, hvilket
var hans store Ønske, besluttede han at tage
den om, samtidig med ansættelse i Direktoratet
for Ulykkesforsikring. Hans holdning
til samfundsspørgsmål var præget af en
stærk humanistisk indstilling. Ved aktionen
imod de danske jøder i 1943 stillede han
sig til rådighed for flygtningearbejdet og
knyttedes til „Løjtnant Kiærs Rute“, ligesom
han samarbejdede med dr. Gersfeldt i
Snekkersten, der drev en omfattende rutevirksomhed.
Frits Møllers arbejde bestod i
denne periode i hovedsagen i overførsel af
flygtninge fra flugtcentralerne, særligt Bispebjerg
Hospital, til indskibningsstederne.
Da dr. Køster fra lægegruppen måtte flygte,
overtog han dennes funktioner i nært
samarbejde med Dansk-Svensk Flygtningetjeneste
og Holger Danske. 12.1.1944 deltog
han i et møde i Malmö, hvor ruteledeme
drøftede et nærmere samarbejde og en reorganisering
af rutearbejdet. Allerede i november
1943 var han stærkt eftersøgt og
hans hustru arresteret. Hun blev dog løsladt
og sammen med deres barn ført i sikkerhed
i Sverige. 3.2.1944 ledede Frits
Møller en afskibning med 12 flygtninge fra
Asiatisk Plads. Da Frits Møller sammen med
sine hjælpere inspicerede pladsen, blev der
uden varsel åbnet ild mod dem, hvorunder
Hans Jørgen Henry Christiansen dræbtes (se denne) og
Frits Møller blev så hårdt såret, at han døde få
timer senere. En tredie, Christian Algreen
Petersen, undslap i såret tilstand. Det var
lykkedes tre stikkere med tilknytning til en
tysk terrorgruppe at infiltrere organisationen
og angive transporten. Den ene blev senere
opsporet og henrettet af Holger Danske.
KILDER:
Arkivstof:
ER., 3.262
CK., 54.668
D.f.U., 31.091/44
UFF., 695.
Kgl. Biblioteks samling af illegale tryk, biografier,
Frits Blichfeldt Møller.
Litteratur:
De illegale, s. 80, 183 f.
Frit Danmarks Hvidbog, II, s. 483
Juridisk og Statsvidenskabelig Stat 1946
Sådan narrede vi Gestapo, s. 123-127, 137
Kvinder i Modstandskampen, s. 131-133
Beretninger fra modstandskampen, s. 75--76,
131
Den hvide Brigade, s. 207, 212.
Tidsskrifter:
Danskeren, 6.10.1944, nr. 22
Dansk Presstjänst, 13.2., 29.3.1944
F.V.-bladet, december 1959
Gestapofangen, 1954, nr. 3, (heri omtales en
aldrig udgivet beretning af en nær medarbejder
med dæknavnet „Niels Sørensen“)
Statsskolen i Randers, 1945-46, s. 53-54.
Avisstof:
Berlingske Tidende, 9.8.1945
Ekstra Bladet, 12.7.1945
Demokraten, 30.6.1945
Nationaltidende, 9.8.1945
Randers Amtsavis, 27.6., 2.7.1945
Aarhuus Stiftstidende, 20.6., 1.7.1945.
Monumenter:
Mindeplade, Strandgade 25, København
Mindeplade, Randers Statsskole
Mindesten i Hadstenparken
Mindeplade, Hagemanns Kollegium, København.
Andet:
Begravet, Sct. Pouls Kirkegård, Hadsten, Randers
amt.
Se biografi over Hans Jørgen Henry Christiansen.
Biografi fra: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45, 2. udgave, 2010, s. 300.
Korrigeret efter: Hans Boest: Danske politifolk i samarbejde med Gestapo,
Politihistorisk Selskab. Årsskrift 2001, samt for så vidt angår ægtefælles
pigenavn.
