Biografi af Knud Henning Møller

Gå tilbage til personvisning
Artillerikvartermester, f. 25.11.1920 i Haslev,
d. 13.2.1945 i Neuengamme.
F.: Guldsmed Søren Carl Møller, f. 20.9.
1873 i Kirkerup, d. 14.2.1965 i Haslev, og
hustru Kirsten Maren f. Kristiansen, 28.12.
1890 i Elsborg.
 
Tilknyttet Efterretningstjenesten og illegalt
bladarbejde.
Skolegang på Haslev Gymnasium. Knud
Henning Møller blev i 1940 artillerimath.
Efter at have gennemgået underkvartermesterskolen
blev han i 1942 artilleriunderkvartermester.
Han var fra 29.8.-22.10.1943
interneret. Tilknyttet det illegale blad Danskeren.
Fik forbindelse med og arbejdede
for Marinens Efterretningstjeneste. Hans
arbejde bestod blandt andet i at skaffe
illegale indkvarteringsmuligiheder for flådens
officerer. I slutningen af 1943 kom
Knud Møller i forbindelse med officiant
Christian Fries, der på daværende tidspunkt
arbejdede som leder af efterretningssektionen
i Studenternes Efterretningstjeneste (se
denne). Knud Møller fik den opgave at skaffe
oplysninger om tyskernes militære bevægelser
på Sjælland. På et senere tidspunkt kom
Knud Møller også i forbindelse med Lucjan
Maslocka, som arbejdede for Den Polsk-
Engelske Efterretningstjeneste (se denne).
Da Christian Fries og Knud Henning Møller
blev arresteret samme dag, 20.5.1944, arbejdede
de på at fremskaffe vigtige efterretninger
fra Tyskland vedrørende våbenfabrikation.
Sigtet for sabotage, spionage og illegal
bladvirksomhed blev Knud Møller først ført
til Vestre Fængsel og siden, i september
1944, til Frøslev. Herfra blev han deporteret
til Neuengamme, hvor han kom på udkommando
til Husum. Meget syg kom han
herfra tilbage til Neuengamme, hvor han
døde den 13.2.1945.
 
KILDER:
Arkivstof:
ER., 16.066
D.f.U., 31.390/45
UFF., 698.
Litteratur:
Helvede har mange navne, s. 176
De sidste Timer, s. 221-222
Den illegale presse, s. 550
Besættelsestidens illegale blade og bøger 1940-
45, s. 55
Hemmelig Alliance, II, s. 133
Danmarks Frihedskamp, II, s. 446.
Tidsskrifter:
Danskeren, 23.3.1945, nr. 15
Information, 1945, nr. 435
Hasleviana, Medlemsblad for Haslevianer-samfundet,
oktober 1945, nr. 3
Håndbog for Søværnet, 1943, s. 97.
Avisstof:
Berlingske Tidende, 18.6.1945
Næstved Tidende, 19.6.1945
Roskilde Tidende, 28.5.1945.
Monumenter:
Mindeplade, Haslev Kirkegård
Mindeplade, Haslev Gymnasium
Mindeplade, Holmens Kirke
Mindeplade i Ryvangen.
Andet:
Se biografier over Christian Fries, Lucjan Maslocka,
Axel Christensen.
Vedrørende reorganiseringen af efterretningsarbejdet
efter 29.8.1943, se Hemmelig Alliance
II, s. 123 f.
 
Biografi fra: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45, 2. udgave, 2010, s. 302.

Udviklet af ditmer a/s