Biografi af Leif Dines Pedersen

Gå tilbage til personvisning
Skovfogedaspirant, f. 3.12.1921 i Brønshøj,
d. 13.3.1945 i Ryvangen.
F.: Redaktør Peder Dines Pedersen, f. 3.4.
1888 i Folby, d. 4.2.1950 i Skælskør, og
hustru Anna Marie Sophie Kirstine, f. 9.6.
1897 i Thorsager.
 
Leder af sabotage- og nedkastningsgruppe i
Silkeborg. Gik ud af 1. G. på Frederiksborg
Statsskole og blev skovfogedelev. Tog i
1944 skovfogedeksamen og blev derefter
skovfogedaspirant i Sdr. Stenderup. Han
kom til Sdr. Stenderup fra Silkeborg, hvor
han havde været organisator og instruktør
for en sabotagegruppe. I Sdr. Stenderup
gik han straks med ind i det illegale arbejde
og opbyggede en sabotagegruppe bistået af
blandt andre forststuderende Knud Andersen
og to skovfogedelever. Kom i det tyske
søgelys efter en række aktioner og vendte i
november 1944 tilbage til Silkeborg, hvor
han opretholdt livet som skovarbejder og
fortsatte det illegale arbejde. Han var her
særlig virksom ved planlægning af forskellige
aktioner. En af de virksomheder i Silkeborg,
der var af betydning for den tyske
krigsindustri, var Darr’s automobilfabrik.
I februar 1945 kom der ordre til at udføre
sabotage imod denne fabrik. Ved udførelsen
fik man bistand fra et rejsehold fra Århus,
der sammen med Leif Dines Pedersen og
hans kammerat, skovfogedelev Poul Mackeprang
Nielsen, udførte sabotagen. Den følgende
dag ville Leif Dines Pedersen foretage
en fotografisk optagelse af ødelæggelserne,
men blev herunder arresteret, Poul
Mackeprang Nielsen og to andre medlemmer
af gruppen blev ligeledes arresteret. De
fire anholdte blev overført til København og
henrettet i Ryvangen den 13.3.1945.
 
KILDER:
Arkivstof:
ER., 15.042
D.f.U., 32.548/45
UFF., 846.
Litteratur:
Derfor måtte vi sejre, s. 111-12, 148
De fem lange Aar, II, s. 925
De sidste Timer, s. 125-127 (foto)
Danmarks Frihedskamp, s. 511, 515-516, 527
Frit Danmarks Hvidbog, II, s. 477
Oversigt over Skovfogedaspiranter 1906-1947,
s. 120.
Tidsskrifter:
Danskeren, 23.3.1945, nr. 15
Frihed, 1945, nr. 12
Danmarksposten, 1945, nr. 2-3
Information, 12.3.1945, nr. 431, 20.3.1945, nr.
438
Skovbrugstidende, 1945, nr. 10 og 18
Frederiksborg Statsskole, 1945-46
Økonomi og Politik, 1945, nr. 19-20.
Avisstof:
Berlingske Tidende, 19.7.1945
Børsen, 5.5.1945
Demokraten, 30.8.1945
Information, 29.8.1945
Kolding Folkeblad, 19.7.1945
Kolding Socialdemokrat, 4.7., 19.7.1945
Frederiksborg Amts Avis, 16.5.1945
Silkeborg Avis, 17.5., 16.6., 18.6., 19.6., 23.6.
1945
Silkeborg Socialdemokrat, 16.6.1945
Vestsjællands Socialdemokrat, 20.6., 21.7.,
23.7., 24.7.1945.
Monumenter:
Mindesten, Vesterskov ved Silkeborg
Mindesten, Sletten ved Himmelbjerget
Mindeplade, Frederiksborg Statsskole
Mindeplade, Fuglevangvejens Skole
Mindesten, Silkeborg ny Kirkegård.
Andet:
Begravet i Ryvangen.
Se biografier over Bent Jensen, Poul Mackeprang
Nielsen og Aage Søndergaard.
 
Biografi fra: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45, 2. udgave, 2010, s. 350-51.

 


Udviklet af ditmer a/s