præst, modstandsmand.
i Tommerup, hvor hans far var forstander.
forhold, men af fravær af tvang i holdningsspørgsmål.
den schweiziske teolog Karl Barth. Fra 1932
sig som en skarp kritiker af Indre Mission. Et
underviste, førte ham til en stærk afstandtagen
fra nazismen og en tilsvarende beundring
for den tyske Bekendelseskirkes opposition.
Hjemkommet fra Tyskland traf han gennem
en fælles bekendt forfatteren Arne Sørensen og
deltog 18. oktober 1936 i stiftelsen af partiet
Dansk Samling, som byggede på dennes ideer.
Sandbæk sad i partiledelsen frem til 1939 og
var i 1938 med til at bremse Arne Sørensen
i en begyndende bekendelse til en autoritær
magtideologi. Sandbæk var kandidat for Dansk
Samling ved folketingsvalgene i 1939, 1943
og 1945. I januar 1940 meldte han sig som
frivillig i den finske vinterkrig, hvor han kom
til at virke som feltpræst ved Den Danske Finlandsbataillon.
Under besættelsen berettede Sandbæk i det
lokale kirkeblad om den norske kirkekamp og
forfattede en illegal bog om samme emne. Han
blev distributør af illegale bøger fra Frit Nordisk
Forlag til boghandlere i lokalområdet. Et
tilfældigt møde på Storebæltsfærgen med Arne
Sørensen, hvor Sandbæk talte for en mere aktiv
indsats, ledte til en kontakt til lederen af
modtagearbejdet i Jylland, godsejer Flemming
Juncker, på hvis opfordring Sandbæk fandt
frem til egnede modtagepladser og opstillede
en modtagegruppe i sit sogn. Gruppen nåede
dog ikke at gennemføre en modtagelse, før
Sandbæk efter en advarsel måtte forlade sit
hjem. I nogle dage strejfede han rundt på landevejene,
inden han under falsk identitet fandt
et fast opholdssted. Her kontaktedes han af
en omrejsende sabotagegruppe, der sorterede
direkte under Jyllandslederen Toldstrup. Sandbæk
tilsluttede sig gruppen og udførte sammen
med den en sabotage mod elforsyningen til et
anlæg ved Høruphav på Als samt forberedte
en likvidering i Ålborg, som dog først udførtes
efter, at Sandbæk sammen med sin gruppe
var blevet arresteret af Gestapo 15. september
1944 på Hadsten Højskole. Det tyske politi
udsendte en officiel meddelelse om arrestationen
under overskriften “Præst som leder af en
politisk mordgruppe”. Sandbæk blev indsat i
Christiansgades fængsel i Århus og underkastet
langvarige, voldelige forhør på Gestapohovedkvarteret
i universitetets kollegiebygninger. Her
befandt han sig, da RAF 31. oktober bombarderede
Gestapohovedkvarteret. Han blev
begravet levende under den sammenstyrtede
bygning, men reddet, og da han på hospitalet
gav sin identitet til kende, blev han bragt i skjul
og nogle uger senere sendt illegalt til Sverige
sammen med sin kone. I Sverige tilsluttede
han sig Den Danske Brigade som feltpræst. I
foråret 1945 udrejste han hemmeligt til England
for at berette i BBC om sine oplevelser i
fængslet. Igen var det hans status som præst,
der gjorde ham interessant for propagandaen,
men denne gang i rollen som offer. Han talte
desuden 9. april i Westminster Abbey ved en
dansk-norsk højtidelighed. Han vendte tilbage
til Danmark sammen med Brigaden. Ved
Rigsdagens åbning 9. maj forrettede han i brigadeuniform
altertjeneste ved gudstjenesten i
Christiansborg Slotskirke og udfyldte dermed
en rolle i befrielsessommerens symbolik, der
tilsigtede at udglatte modsætningen mellem det
officielle Danmark og modstandsbevægelsen.
Allerede i befrielsessommeren var Sandbæk
kommet i berøring med arbejdet for flygtninge
i Tyskland, og 1947-48 arbejdede han med bolig
i Genève for Ecumenical Refugee Commission
med tyske flygtninge i Tyskland, Østrig og
Italien. I 1950’erne tilsluttede han sig Socialdemokratiet.
Sin kirkelige karriere afrundede
han som provst ved Holmens Kirke 1962-73.
Privatarkiv, RA. Korrespondance 1955-56
med gruppemedlemmer i Jørgen Hæstrups
samlinger, RA. Beretning til Terkel Engberg
1962, FM 5K-21.
DBL (P.G. Lindhardt). Harald Sandbæk:
Præst/sabotør, flygtningearbejder, 1983. Harald
Sandbæk: Stikker-likvidation, samme: Et af
miraklerne, begge i Harald Sandbæk og N J .
Raid (red.): Den danske Kirke under Besættelsen,
1945, s. 217-222 og s. 262-267.
Biografi ved Henrik Lundbak fra Gads Leksikon Hvem var Hvem 1940-1945 (2005). Redaktion: Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen, Aage Trommer. Gengivet med forfatterens og forlagets tilladelse.
