Biografi af Ib Nørlund

Gå tilbage til personvisning
 
Nørlund, Ib (29.8.1917-14.6.1989), mag.art.
1942-1945 tilknyttet DKP’s ledelse for det fynske
og sydjyske distrikt.
 
Ib Nørlund voksede op i et borgerligt hjem
i Charlottenlund som søn af historiker, dr.phil.
Povl Nørlund, der i 1938 blev direktør for Nationalmuseet.
På trods af de konservative omgivelser
tabte den unge Ib Nørlund sit hjerte
til Sovjetunionen og blev efter flere forgæves
forsøg optaget i Danmarks Kommunistiske
Ungdomsforbund (DKU) i 1934. Kort efter
blev han sekretær samme sted og redaktør
af tidsskriftet Fremad , og i foråret 1935 blev
han optaget i DKP. Tre år senere blev den
kun 21-årige Ib Nørlund medlem af partiets
centralkomité. Sideløbende med det politiske
arbejde passede han sine studier i matematik
og fysik ved Københavns Universitet og tog sin
magisterkonferens i 1940. Han blev straks efter
tilknyttet sin onkels, Niels Bohrs, institut ved
Københavns Universitet og underviste desuden
i matematik på Søofficersskolen.
 
Nørlund stod på arrestationslisten den 22.
juni 1941, men undslap i første omgang. I
begyndelsen af januar 1942 blev han arresteret
af dansk politi, og efter nogle dages ophold i
Vestre Fængsel interneret i Horserødlejren.
Herfra flygtede han den 9. juni 1942 gennem
en tunnel og nåede frem til København,
hvor han skjulte sig. Kort efter blev han af
partiledelsen sendt til Odense, hvor han var
tilknyttet DKP’s regionale leder for Sydjylland
og Fyn, Holger Vivike. I efteråret 1942 gav
DKP-formand Aksel Larsen Nørlund ordre
til at tage til Sverige for at varetage partiets
forbindelse med Moskva. Nogle uger senere
traf Nørlund i Ålborg DKP’s nordjyske leder,
Johannes Poulsen, der arrangerede rejsen til
Sverige. Et partimedlem skulle på en fiskekutter
sejle Nørlund til den svenske tremilegrænse,
hvorefter han selv skulle ro det sidste
stykke, men efter to forgæves forsøg blev planen
opgivet. Efter nogle ugers ophold i Nordjylland
blev Nørlund i november 1942 kaldt
tilbage til Odense, hvor han igen kom til at
arbejde sammen med Holger Vivike, således
at Nørlund hovedsageligt tog sig af opgaver i
forbindelse med Frit Danmark. I august 1943
var han med til at organisere folkestrejken i
Odense, og da Holger Vivike i oktober 1945
blev sendt til Alborg for at overtage ledelsen
af det nordjyske distrikt efter den arresterede
Johannes Poulsen, overtog Nørlund ledelsen
af det sydjyske og fynske distrikt. I januar
1945 slap heldet imidlertid op, da Nørlund
blev arresteret af Gestapo. Han blev udsat
for tortur under en række forhør i Kolding,
hvorefter han blev overført til Frøslevlejren,
hvor han tilbragte besættelsens sidste uger.
 
Nørlund havde særdeles gode forbindelser
til Moskva og var desuden det danske partis
førende teoretiker og ideolog. Disse forhold i
forening med hans medlemskab af centralkomiteen
gjorde, at han indtog en central position
i DKP, hvor han fik tilnavnet “den grå
eminence.” Han fastholdt lige til det sidste sin
urokkelige tro på Sovjetunionen. 
 
Aage Trommer: Modstandsarbejde i nærbillede,
197. Hans Kirchhoff: Augustoprøret 1943,
1-3, 1979. Ib Nørlund: Oktober. Født i 1917,
1987. Ib Nørlund: Den sociale samvittighed,
1991.

Biografi ved Jørgen Grønvald Laustsen fra Gads Leksikon Hvem var Hvem 1940-1945 (2005). Redaktion: Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen, Aage Trommer. Gengivet med forfatterens og forlagets tilladelse.

 


Udviklet af ditmer a/s