Biografi af Flemming B. Muus
Gå tilbage til personvisning
Muus, Flemming B. (21.11.1907-23.9.1982),
major i den britiske hær, SOE’s faldskærmschef
i Danmark.
Muus tilhørte det højere københavnske handelsborgerskab
og fik selv en handelsuddannelse.
Fra begyndelsen af 1930’erne arbejdede
han for et britisk firma i Liberia. Her hørte han
orn den tyske besættelse af Danmark og søgte
straks til England - med hvis efterretningsvæsen
han allerede havde nogen forbindelse
- for at melde sig til aktiv kamp mod tyskerne.
Han nåede dog først frem i april 1942 efter en
række dramatiske oplevelser, som han selv har
skildret i sine erindringer.
Ankommet til England rekrutteredes han
til SOE og gennemgik i de følgende måneder
træning med henblik på overførsel til Danmark
som faldskærmsmand. Dette skete den 11.
marts 1943, hvor han sammen med tre andre
faldskærmsfolk blev nedkastet i nærheden af
Støvring. Som ny leder i marken var det hans
opgave at bringe faldskærmsorganisationen på
fode igen efter Rottbølls død i september 1942.
Denne opgave løste han i de følgende måneder
med stor energi, og under hans lederskab
voksede antallet af SOE-inspirerede sabotager
kraftigt i løbet af sommeren 1943 i takt
med den øgede nedkastningsaktivitet og tillige
begunstiget af voksende lokal modstandsvilje.
Muus fortsatte sommeren igennem med at øge
sabotagen og var dermed - i øvrigt i strid med
SOE-hovedkvarterets ønsker og planlægning
- medvirkende årsag til Augustoprøret, der
gjorde ende på den officielle samarbejdspolitik.
Ved Frihedsrådets stiftelse i september 1943
indtrådte han deri som repræsentant for de frie
danske i udlandet.
I oktober 1943 blev Muus kaldt til London
til rådslagning. Og under det to måneder
lange ophold bistod han ved udarbejdelsen
af de planer, der skulle trimme den danske
modstandsbevægelse til at understøtte den
forestående invasion og klargøre den til slutopgøret.
Dette indebar bl.a. opdeling af Danmark
i modstandsregioner og opbygning af en
hemmelig modstandshær. Efter en dramatisk
tilbagekomst til Danmark i december 1943,
hvorunder hans fly blev skudt i brand og måtte
nødlande, gik han i gang med at realisere planerne.
Han indledte derunder et tæt samarbejde
med militære og politiske kredse, mens han
gradvis distancerede sig fra Frihedsrådet. Samtidig
styrkedes imidlertid den direkte kontakt
mellem SOE-hovedkvarteret og Frihedsrådet
med det resultat, at Muus gradvis mistede indflydelse
og i løbet af foråret 1944 gang på gang
kom på kollisionskurs med sine overordnede i
London. På trods deraf forblev han en central
skikkelse i modstandskampen, bl.a. fordi han
kontrollerede radioforbindelserne til London.
Men i december 1944 måtte han stærkt efter-
søgt af besættelsesmagten lade sig evakuere.
Via Stockholm nåede han tilbage til London
kort efter jul 1944, og dermed var hans aktive
rolle i modstandskampen reelt udspillet.
Årsagen var især vedholdende rygter om
graverende uregelmæssigheder i hans omgang
med betroede midler under opholdet i Danmark
- et forhold, der straks efter krigen blev
genstand for en britisk auditørundersøgelse og
førte til, at han i 1946 af en dansk domstol
blev kendt skyldig i underslæb og idømt to års
fængsel. Efter et par måneders afsoning blev
han dog benådet på betingelse af, at han forlod
landet i en periode. Efter tre års udlændighed
vendte han tilbage til Danmark, og hans rige
fantasi og virketrang fik siden afløb i et betydeligt
forfatterskab, som foruden selvbiografiske
værker også omfattede en drengebogsserie og
skrifter om takt og tone.
Muus’ indsats som faldskærmschef var afgørende
for SOE’s samlede rolle i den danske
modstandskamp. På det kritiske tidspunkt i
1943, da modstandsviljen vågnede, formåede
han dygtigt og dristigt at placere organisationen
så centralt i modstandsarbejdet, at den
trods en famlende start endte med at sætte et
afgørende præg på modstandskampen.
I fremtræden var Muus charmerende, personligt
forfængelig og havde hang til dyre vaner.
Han var veltalende, men næppe altid helt
nøjeregnende med sandheden, hvis denne var
ubekvem. Men han var tillige intelligent, modig
og i besiddelse af betydelig politisk tæft.
Sidstnævnte egenskaber gav ham en velfortjent
plads blandt modstandskampens store
skikkelser. De førstnævnte hindrede, at han
efterfølgende opnåede den anerkendelse, som
hans indsats egentlig betingede.
Privatarkiv, RA.
Flemming B. Muus: Ingen tænder et Lys, 1950.
Flemming B. Muus: Gjort gerning ..., 1-2,
1979. Varinka Wichfeld Muus: Fra solskin til
tusmørke. Erindringer, 1994.
Biografi ved Knud J. V. Jespersen fra Gads Leksikon Hvem var Hvem 1940-1945 (2005). Redaktion: Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen, Aage Trommer. Gengivet med forfatterens og forlagets tilladelse.
