Biografi af Jutta Regitse Pilegaard Graae

Gå tilbage til personvisning
 
Graae, Jutta (28.4.1906-25.3.1997), fuldmægtig,
modstandskvinde.
 
Jutta Graaa var ved besættelsen ansat i
Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn.
Hun var svigerinde til Ebbe Munck og en
bekendt af kaptajn Volmer Gyth, der arbejdede
i Generalstabens Efterretningssektion.
Hun blev derfor tidligt involveret i arbejdet
omkring de forsendelser med efterretningsstof,
der blev afsendt fra visse efterretningsofficerer,
især Volmer Gyth, med dæknavnet
“Prinserne,” til Stockholm, hvor Ebbe Munck
opholdt sig som korrespondent for Berlingske
Tidende. Oplysningerne blev derigennem videregivet
til SOE. Gennem sit arbejde havde
Jutta Graae gode muligheder for at virke som
“postkasse” og forbindelsesled for det illegale
efterretningsarbejde. Hendes hjem var i flere
tilfælde hjemsted for møder mellem illegale ledere.
Således afholdt hun et møde i maj 1943
mellem Mogens Fog og Erling Foss om dannelsen
af et “sabotageråd,” begyndelsen på de
bestræbelser, der i september samme år førte
til dannelsen af Danmarks Frihedsråd.
 
Efter 29. august 1943 tog hun i begyndelsen
af september sammen med de illegalt arbejdende
efterretningsofficerer til Sverige for at
videreføre efterretningsarbejdet. Ved det efterretnings-
kontor, der blev etableret i Stockholm
under ledelse af oberstløjtnant E. Nordentoft
og orlogskaptajn P.A. Mørch virkede hun som
en blanding af betroet medarbejder, sekretær
og værtinde. Da man i oktober 1944 fra engelsk
side forberedte eventuelle operationer mod
Danmark, blev Jutta Graae sendt til London for
at virke i General Dewings militærmission. Her
mødte hun Flemming Juncker, som hun senere
blev gift med. Fra militærmissionen overførtes
hun senere til SOE’s hovedkvarter og var placeret
her til krigens afslutning. Efter krigen var
hun en kort overgang knyttet til ambassadør
Henrik Kaufmanns stab i Washington D.C. og
virkede senere frem til 1960 i administrationen
af Forsvarets Efterretningstjeneste. Gennem
sin integritet, diskretion og solide jugement
var Jutta Graae uden at have en fast defineret
position en uvurdérlig medarbejder for efterretnings-
officereme under besættelsen.
 
DBL (Jørgen Hæstrup). Hans Christian Bjerg:
Ligaen, 1-2, 1985. Peter Laursen: Portræt af
Jutta og Flemming Juncker, 1987. Værnepligt,
1995.

Biografi ved Hans Christian Bjerg fra Gads Leksikon Hvem var Hvem 1940-1945 (2005). Redaktion: Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen, Aage Trommer. Gengivet med forfatterens og forlagets tilladelse.

 


Udviklet af ditmer a/s