Biografi af Svend Aage Poulsgaard Truelsen
Gå tilbage til personvisning
Truelsen, Svend (23.3.1915-21.1.1997), leder
af det militære efterretningsarbejde, tilknyttet
SOE-staben i London.
Han fik i 1936 ansættelse som sekretær i
Landbrugsrådet og var samtidig reserveofficer.
Efter 1940 blev han i den sidstnævnte egenskab
knyttet til Generalstabens Efterretningssektion,
som han udførte forskellige opgaver for. Hans
rejser rundt i landet i embeds medfør viste sig
at være et udmærket dække for indhentning
og viderebringelse af efterretninger. Truelsen
plejede forskellige kontakter. Han bevægede
sig i de første år af besættelsen i kredsen omkring
Mogens Staffeldt, hvor forskellige modstandsprægede
aktiviteter blev planlagt. Her
mødte han bl.a. Ole Lippmann. I 1943, og
formentlig også før, havde han endvidere forbindelse
med de danske kredse, der omkring
Aage Andreasen under dæknavnet “R.34”, arbejdede
for den britiske efterretningstjeneste
SIS. I efteråret 1943 planlagde han desuden
befrielsen af den spionagedømte oberstløjtnant
T.P.A. Ørum fra Militærhospitalet.
Efter det kaos, der prægede det militære
efterretningsarbejde umiddelbart efter 29. august
1943, fik de efterretningsofficerer, der var taget
til Stockholm, forbindelse til Truelsen og satte
i slutningen af oktober denne i gang med at
genetablere nettet i Danmark. Truelsen havde
gode evner og kontakter for at udføre denne
opgave. Han havde forbindelse til chefen for
hæren, generalløjtnant E. Gørtz, der levede under
jorden, samt til modstandskredse gennem
Frode Jakobsen, og som nævnt til SIS-kredse
i Danmark. Hans meget selvstændige ledelse
af efterretningstjenesten, der var præget af et
modstandsbaseret helhedssynspunkt og ikke af
snævre hær-interesser, bragte ham hurtigt på
kollisionskurs med Den lille Generalstab og
kaptajn Schjødt-Eriksen, hvis forsøg på kontrol
med efterretningstjenesten han modarbejdede.
En række forhold i begyndelsen af 1944 stillede
spørgsmålstegn ved Truelsens fortsatte
sikkerhed og mulighed for at operere i landet.
Arrestationen af Aage Andreasen i januar
1944 førte dog ikke som frygtet til en jagt på
Truelsen, men da politimester Agersted, der
havde været en nær medarbejder for Truelsen
i Jylland, i maj 1944 blev arresteret, blev
dette mere eller mindre benyttet som påskud
fra Schjødt-Eriksens side til at tvinge Truelsen
til Sverige. Efterretningsarbejdet blev derefter
overtaget af F. Bussenius Larsen.
Fra Stockholm fortsatte Truelsen til London,
hvor han fik rang af major i det engelske
regiment The Buffs og fra sommeren 1944
sammen med Flemming Juncker blev placeret
i SOE’s hovedkvarter, hvor han var den
udlænding, der havde højest rang. Truelsen
udførte i de resterende ti måneder af krigen et
meget stort arbejde for den danske modstand.
Han stod således bl.a. for planlægningen af de
britiske bombardementer af Gestapocentrene
Shellhuset i København, Aarhus Universitet
og Husmandsskolen i Odense i begyndelsen af
1945. Som betroet stabsmedarbejder i SOE’s
danske sektion kan Truelsens indflydelse i
denne periode på faldskærmsorganisationens
beslutninger og den britiske politik med hensyn
til Danmark næppe overvurderes. Hans
udgangspunkt var et pragmatisk modstandssynspunkt
frigjort fra særinteresser.
Efter krigen blev han major af reserven og
fortsatte arbejdet i Landbrugsrådet. I 1951 blev
han cand.jur. og arbejdede efterfølgende som
landsretssagfører.
Privatarkiv, RA.
DBL (Jørgen Hæstrup). Samme: Hemmelig Alliance,
1-2, 1959. Palle Roslyng-Jensen: Værnenes
politik -politikernes værn, 1980. Hans
Christian Bjerg: Ligaen, 1-2, 1985. Knud J.V.
Jespersen: Med hjælp fra England, 2, 2000.
Biografi ved Hans Christian Bjerg fra Gads Leksikon Hvem var Hvem 1940-1945 (2005). Redaktion: Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen, Aage Trommer. Gengivet med forfatterens og forlagets tilladelse.
