Biografi af Lorens Arne Duus Hansen
Gå tilbage til personvisning
Duus Hansen, Lorens Arne (21.10.1901-
17.9.1977), radioingeniør, leder af den illegale
radiotjeneste til England.
Duus Hansen var dyrlægesøn fra Nordvestfyn.
Efter præliminæreksamen i 1918 uddannede
han sig til radiotelegrafist og sejlede i
handelsflåden, indtil han i 1925 gik i land for
at videreføre sin uddannelse til radioingeniør.
I 1932 fik han ansættelse ved radiofabrikken
Bang & Olufsen, i første omgang i Struer og
siden i København, hvor han snart avancerede
til chefingeniør med særligt ansvar for produktudvikling.
Duus Hansen kom fra et hjem med en stærk
national indstilling, hvilket prægede ham livet
igennem. Allerede den 9. april 1940 søgte
han gennem en mellemmand kontakt med den
britiske legation i Stockholm, hvilket dog ikke
i første omgang førte til noget. I stedet opbyggede
han gradvis gode forbindelser med
probritiske kredse inden for politiet og i officerskorpset.
Sit egentlige illegale gennembrud
fik han først, da han i slutningen af 1941 gennem
grosserer Werner Gyberg kom i kontakt
med Thomas Sneum og dennes telegrafist,
der i september 1941 var blevet nedkastet ved
Brorfelde som agenter for den britiske efterretnings-
organisation SIS. De to agenter havde
store vanskeligheder med deres radioudstyr,
og Duus Hansen trådte derfor til med råd og
dåd. Denne første britiske faldskærmsoperation
endte efter nogle måneders forløb i fiasko
og tragedie; men da havde Duus Hansen allerede
opnået kontakt med SOE, inden for hvis
rammer han kom til at virke krigen ud.
I foråret 1942 fik han nemlig forbindelse
med SOE-agenten Mogens Hammer, der på
egen hånd søgte at opbygge et modstandsnet i
Danmark efter kammeraten Carl Johan Bruhns
tragiske død nogle måneder forinden. Hammer
var uden radioudstyr, og Duus Hansen tilbød
derfor at bygge et sæt til ham, så den livsvigtige
signalforbindelse til London kunne etableres.
Dette blev begyndelsen til hans betydeligste
indsats i modstandskampen, nemlig opbygningen
af den illegale radiotjeneste, der endte
med at blive så omfattende og effektiv, at den
efterfølgende af de britiske myndigheder fik
prædikat som den bedst fungerende illegale
radiotjeneste i de besatte lande.
I dette vigtige arbejde blev Duus Hansen
den ubestridte nøgleperson, ikke blot i kraft
af uforlignelig teknisk snilde, men også som
følge af stort personligt mod kombineret med
en højtudviklet sans for security, hvilket bragte
ham gennem illegaliteten uden tilbageholdelse
eller arrestation. Dette var i sig selv en bedrift
i betragtning af, at tabsraten blandt de illegale
radiofolk lå på omkring 50 procent. Sådanne
egenskaber bevirkede, at han i SOE-hovedkvarteret
efterhånden nød så stor en tillid,
at han efter at have aflagt besøg hos Ronald
Turnbull i Stockholm i sommeren 1943 fik
betroet ledelsen af den samlede radiotjeneste
i Danmark trods et ellers ufravigeligt britisk
princip om kun at samarbejde med engelsk
uddannede telegrafister. Fra dette tidspunkt
var Duus Hansen en af SOE’s nøglepersoner
i den danske modstandsbevægelse.
Duus Hansens tekniske kunnen og organisatoriske
evner fandt rig udfoldelse i dette
arbejde. Det var således et stort fremskridt, da
han introducerede den såkaldte “telefonbog”
til erstatning for de klodsede engelske sendermodtagere.
Duus Hansens lille kompakte apparat
i telefonbogsstørrelse vejede således kun
1,5 kg, mens de engelske apparater almindeligvis
vejede og fyldte 10 gange så meget. Oven i
købet havde den større sendestyrke og kunne
drives af både jævn- og vekselstrøm. På hans
illegale værksteder fremstilledes der i krigens
løb et halvt hundrede eksemplarer af dette tekniske
vidunder, der fandt anvendelse overalt i
landet.
Han var også manden bag udviklingen af
en højhastighedssender, der kunne transmittere
telegrafi med en hastighed, der var adskillige
gange højere, end det var muligt med en
håndbetjent morsenøgle. Den kortere transmissionstid
nedsatte væsentligt risikoen for fjendtlig
stedfæstelse af operatøren. Det var ligeledes
Duus Hansen, der var drivkraft ved etablering
af den næsten pejlesikre UHF-radioforbindelse
tværs over Øresund fra Københavns
havnefront til Malmø med direkte radiolink
til London. Denne såkaldte “Badminton”-forbindelse
betød en væsentlig aflastning af den
normale, mere risikobetonede radiotjeneste.
Det blev afgørende, da telegrammængden hen
tmod krigens slutning nåede kritiske højder.
Han var ligeledes ansvarlig for den såkaldte
“Minestrone,” der var et tilsvarende radiolink
mellem Helsingør og Helsingborg.
Organisatorisk forestod Duus Hansen rekruttering
og uddannelse af illegale radiooperatører,
hvoraf mange blev hentet fra foreningen
Eksperimenterende Danske Radioamatører,
hvor han selv var aktiv. Det lykkedes ham efterhånden
at opbygge et sikkert virkende radionet
mellem modstandsregioneme, og han
reorganiserede modstandsbevægelsens vagttjeneste
omkring radiooperatøreme, så den tyske
pejletjeneste, selv da den i 1944-45 var mest
effektiv, kun undtagelsesvis havde held til at
gribe operatøren på fersk gerning. Hemmeligheden
bag denne succes var en klar organisatorisk
adskillelse mellem bevogtningstjenesten
og operatøren, der først bragtes ind, når selve
sendingen kunne begynde, og forsvandt igen,
så snart den var afsluttet. Desuden håndhævede
han strengt princippet om, at ingen i organisationen
skulle vide mere, end hvad der var
strengt nødvendigt for udførelse af opgaven.
I vinteren 1944-45 blev Duus Hansen kaldt
til SOE-hovedkvarteret i London som teknisk
rådgiver. Ved sin indsats dér sikrede han stabil
kommunikation mellem London og legale og
illegale kredse i Danmark i de sidste kritiske
faser af krigen. Den tilsigtede tyske isolation af
Danmark i forhold til de allierede blev dermed
effektivt brudt.
Med sin stilfærdige effektivitet og urokkelige
ro blev Duus Hansen en absolut nøgleskikkelse
i modstandskampen. Efter krigen genindtrådte
han i sin gamle stilling ved Bang & Olufsen,
hvor han sluttede sin karriere som meddirektør.
De tilbageværende pensionistår tilbragte
han tro mod sin natur stilfærdigt på sin fødeegn
på Nordvestfyn.
Arkiv, RA. Debriefingrapport af 4. juni 1945 i
SOE-arkivet, Public Record Office, London.
Tage Fischer Holst: Gør hvad du ikke tør,
1965. Jørgen Hæstrup: Kontakt med England,
1954.
Biografi ved Knud J. V. Jespersen fra Gads Leksikon Hvem var Hvem 1940-1945 (2005). Redaktion: Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen, Aage Trommer. Gengivet med forfatterens og forlagets tilladelse.
