kriminalpoliti i København.
Andersen stod oprindelig i lære som bogbinder.
politik, dvs. kommunisterne og nazisterne. Ved
besættelsen den 9. april 1940 var Andersen
kriminalassistent. Den 19. september 1944
frækt at lyve sig ældre end han var.
kriminalpoliti i Storkøbenhavn. Fra en
underjordisk politistation på H.C. Ørstedsvej
bejdere det illegale politiblad Meddelelser og
havde samtidig løbende kontakt med de social-
demokratiske toppolitikere, især H.C. Hansen.
Desuden efterforskede man bl.a. clearingmord,
ransagede formodede spioncentraler og afhørte
stikkere. Over de sidstnævnte anlagdes et
særligt kartotek, og snart blev Andersen også
en drivende kraft i opbygningen af det store,
såkaldte Centralkartotek. Af samme grund fik
han sæde i Frihedsrådets arrestationsudvalg,
der forberedte interneringen af landssvigerne
efter befrielsen. Det er anslået, at Centralkartoteket
ved krigens afslutning indeholdt ca.
40.000 navne på tyske krigsforbrydere og på
danskere, som enten havde været medlemmer
af nazistpartiet, var gået i tysk tjeneste eller
havde været stikkere. Endelig indeholdt Centralkartoteket
oplysninger om personer, som
skulle anholdes af modstandsbevægelsen, fordi
der var risiko for, at de ellers ville blive lynchet.
Kartotekets oplysninger blev siden hen anvendt
i forbindelse med retsopgøret.
Da befrielsen kom, var Andersen i kraft af
sine erfaringer fra Afdeling D og i kraft af sit
arbejde med Centralkartoteket nærmest selvskreven
som politimæssig leder af den nydannede
Rigspolitichefens Efterretningsafdeling,
REA, hvis chef var statsadvokat Troels Hoff,
og hvis hovedopgave var sammen med engelsk
efterretningstjeneste at uskadeliggøre de
såkaldte “varulve”, dvs. de fanatiske Hitlertilhængere,
der fra det besejrede Tredje Rige
og dets besatte nabostater arbejdede som 5.
kolonner for en genrejsning af Nazi-Tyskland.
I kampen mod disse varulve blev det danskbritiske
samarbejde lettet af, at Andersen tillige
var uddannet translatør i engelsk.
1947 vendte Andersen tilbage til Københavns
Politi, hvor han blev afdelingschef i bedrageriafdelingen
med titel af kriminalkommissær.
1960 gik han på pension.
DBL (C. Næsh Hendriksen). Henrik Stevnsborg:
Politiet 1938-47, 1992, s. 486-88. Ditlev
Tamm: Retsopgøret efter besatteisen, 1984,
s. 106-07.
Biografi ved Henrik Stevnsborg fra Gads Leksikon Hvem var Hvem 1940-1945 (2005). Redaktion: Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen, Aage Trommer. Gengivet med forfatterens og forlagets tilladelse.
