Biografi af Egil Pagh Barfod
Gå tilbage til personvisning
Barfod, Egil (23.1.1913-19.7.1988), assistent,
ledende medlem af Dansk Samling, medlem af
modstandsbevægelsens Københavnsledelse.
Barfod var kontoruddannet og arbejdede
under besættelsen som assistent på bryggeriet
Carlsberg. Som søn af kommandør Halfdan
Barfod var han opvokset i et hjem præget af
forsvarsvilje og tro på Storbritanniens flådemagt,
samt af foragt for flådechefen, viceadmiral
Rechnitzer, og hvad der opfattedes som
dennes følgagtighed over for den socialdemokratisk-
radikale regerings forsvarsnihilisme.
I 1938 indmeldte han sig i Dansk Samling,
hvor han sammen med Paul Holt organiserede
partiets Gentofte-afdeling. Barfod sad 1940-42
tillige med Jørgen Diemer og Jørgen Staffeldt
i det økonomiudvalg, der sammen med Arne
Sørensen og Holt udgjorde partiledelsen, og
han blev i kraft heraf fra 1942 en af de tidligste
kontaktpersoner for faldskærmsagenterne
fra SOE, som han organiserede logi og sendesteder
for blandt partiets medlemmer i København.
Under undtagelsestilstanden fra 29.
august til 6. oktober 1943 sad han interneret
på Alsgades Skole og i Horserødlejren.
På Arne Sørensens opfordring påtog Barfod
sig at forestå opbygningen af grupper til
undergrundshæren i København, og han repræsenterede
fra begyndelsen af 1944 Dansk
Samling i Københavnsledelsen. I konsekvens
af denne opgave sygemeldte Barfod sig fra sit
arbejde og indrettede sig med en række muligheder
for skiftende logi, ligesom hans kone tog
ophold uden for hjemmet med parrets to små
børn. Gennem Dansk Samlings repræsentanter
i de syv afsnit opretholdt Barfod, parallelt til
kommunisterne, et selvstændigt kommandosystem
i forhold til de grupper, der opstilledes via
partiet. Fælles for Barfod og kommunisternes
repræsentant i Københavnsledelsen, Jørgen
Nørup, var også en skepsis over for hærofficerernes
rolle i undergrundshæren.
Midt i februar 1944 påtog Barfod sig på opfordring
af faldskærmschefen Flemming Muus
at reorganisere sabotageorganisationen Holger
Danske efter Jørgen Staffeldts arrestation. Tiden
under sabotagestoppet var dog en inaktiv
periode, hvor aktionerne primært tjente propagandaformål,
eksempelvis den koordinerede
afbrydelse af forestillingerne i en række københavnske
biografer 23. april og en sprængstofsalut
i Ørstedsparken en uge senere i anledning af
prinsesse Benediktes fødsel. I sommeren 1944
blev ledelsen på initiativ af Holger Danskes
tidligere leder Jens Lillelund frataget Barfod.
Bag dette lå øjensynlig en kombination af årsager:
Utilfredshed længere nede i organisationen
med den manglende aktivitet, det securitymæssigt
betænkelige i Barfods kombination af to
organisatoriske nøgleroller samt Lillelunds ønske
om hellere at se Holger Danske tilknyttet
Ringen med denne organisations “upolitiske”
image.
Typisk for Barfods traditionelle, kongetro
patriotisme var, at han midt i sit illegale organisationsarbejde
fandt tid til, sammen med
viceadmiral Vedel, at køre til Vedbæk for at
tilbyde det ferierende kronprinsepar en forevisning
af illegale film, skaffet til landet af Dansk
Samling - et initiativ, som dog strandede på,
at kronprinsessen fandt de tilbudte film for
lange.
Barfod arresteredes af Gestapo 6. december
1944. Han var selv overbevist om, at arrestationen
havde forbindelse med en eskalerende
konflikt mellem ham som Københavnsledelsens
repræsentant og kaptajn Svend Schjødt-
Eriksen fra hærens lille Generalstab om kontrollen
med fordelingen af de maskinpistoler,
der indsmugledes fra Sverige. Efter ophold i
Vestre Fængsel og forhør på Shellhuset overførtes
Barfod 11. december til koncentrationslejren
Neuengamme, hvorfra han hjemførtes
med de hvide busser.
Som Københavnsledelsens repræsentant arrangerede
Barfod højtideligheden i Ryvangen
den 29. aug. 1945. Han sad kortvarigt i Dansk
Samlings partiledelse i 1946 og opstillede sidste
gang for partiet ved folketingsvalget i 1953.
Efter krigen opbyggede han egen import-eksport
virksomhed. Barfod sad i landsledelsen
af De danske Hjemmeværnsforeninger og var
blandt initiativtagerne til Atlantsammenslutningen
i 1950.
Privatarkiv, RA og FM 7B-13.249. Beretninger
1954 og 1955 til Jørgen Hæstrup, RA.
Beretning 1980: I Gestapos varetægt, RA.
Beretning 1962 til Terkel Engberg, FM 5K-
21. Beretning, FM 07b.60.140. Spørgeskema
vedr. KZ-ophold, FM 30C-10.051.
Hans Edvard Teglers: Sabotage, 1961, s. 18-
22, 70-73. Egil Barfod: Sabotageorganisationen
Holger Danske, 1983.
Biografi ved Henrik Lundbak fra Gads Leksikon Hvem var Hvem 1940-1945 (2005). Redaktion: Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen, Aage Trommer. Gengivet med forfatterens og forlagets tilladelse.
