Biografi af Carl-Gustav Grüner Schøller
Gå tilbage til personvisning
Schöller, Carl-Gustav (22.5.1903-25.8.1981),
kaptajn i hæren, leder af modstandsbevægelsens
Region 1.
Schöller blev født i København. Han fulgte
slægtens spor, da han efter studentereksamen
gik til militæret. Han blev tilknyttet ingeniørtropperne
i 1925 og bortset fra en afstikker
til Krigsministeriet i midten af 1930’erne var
det her, han fik sin militære karriere. Den 9.
april 1940 gjorde et stort indtryk på Schöller.
Han var meget imod beslutningen om ikke at
kæmpe. Med dette som udgangspunkt var han
med til at organisere modstandsbevægelsen i
Viborg, hvortil han var kommet i 1938 som
chef for 5. ingeniørkompagni. I 1942 blev han
chef for 5. bygningsdistrikt. Det havde bl.a. til
opgave at føre tilsyn med og udføre reparationer
i militære anlæg. Det gav mange kontakter
med tyskerne og viden om byggeplaner,
for eksempel om flyvepladsen ved Karup og
fæstningsværkerne langs Vestkysten. Schöller
havde kendskab til sprængstof og tog allerede i
vinteren 1943/44 rundt til modstandsgrupper i
det nordlige Jylland og instruerede i våbenbrug
og omgang med sprængstof med særligt henblik
på jembanesabotage. I april 1944 blev han
indsat som leder af Region 1. Han kom dog
kun til at fungere i knap to måneder, da han i
slutningen af maj måtte gå under jorden, fordi
han var eftersøgt af Gestapo. Schöller undgik
kun med nød og næppe at blive anholdt ved
en natlig aktion mod hans hjem. Toldstrup
blev efterfølgende udnævnt til ny regionsleder,
og dermed blev Schöller en del af striden
i Jyllandsledelsen mellem Vagn Bennike og
Toldstrup.
I efteråret 1944 arbejdede han for Vagn
Bennike med efterretningsopgaver og som
rådgiver for Jyllandsledelsen. Han var dog
ikke tilfreds med at være ude af cirkulation. I
december 1944 foreslog Toldstrup, at Schöl-
Icr skulle genindtræde som regionsleder med
hovedvægt på organisering og forberedelse af
en eventuel invasion. Det var Vagn Bennike
helt enig i; men nu tog han initiativet i sagen,
og dermed spidsede krisen mellem Toldstrup
og ham for alvor til. I praksis fungerede Schöller
som regionsleder fra slutningen af 1944;
men det var først med en fælles skrivelse med
Toldstrup fra 21. februar 1945, at han officielt
genindtrådte som leder af Region 1. Dermed
var der skabt bedre vilkår for den fulde udnyttelse
af Schöllers evner. Han strammede op på
organisation og disciplin og forberedte modstandsbevægelsen
på besættelsens afslutning.
Han havde svære arbejdsvilkår i en periode,
hvor der var et tæt forhold mellem Toldstrup
og mange byledere; men Schöller vandt anerkendelse
som en leder, der ikke blandede sig
i politik, men holdt sig til sagen og gav klare
meldinger til sine folk. Disse evner kom for
alvor til deres ret i besættelsens sidste måneder.
Efter befrielsen blev den militære karriere genoptaget.
Schöller blev i 1953 oberst og chef for
Jysk Ingeniørregiment i Randers. I 1965 trak
han sig tilbage som godsejer på slægtsgården
Margaard ved Søndersø.
Arkiv, FM.
O.F. Drostup: Ranumkonventet, 1976. Carl-
Gustav Schöller: Sprængningsforsøget ved
Lunderskov, i Gå til Modstand, 1961.
Biografi ved Jens Topholm fra Gads Leksikon Hvem var Hvem 1940-1945 (2005). Redaktion: Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen, Aage Trommer. Gengivet med forfatterens og forlagets tilladelse.
