Biografi af Knud Nordentoft

Gå tilbage til personvisning
Læge, f. 1.11.1896 i Haslev, d. 1.12.1944
i Tyskland.
F.: Apoteker Jens Nordentoft, f. 9.7.1859
i Thisted, d. 1936 i Haslev, og hustru Laura
Margrethe, f. Mygdal, 8.8.1861 i Bråby.
Gift 28.6.1925 med Else Emilie Gullev, f.
7.4.1898 i København. (B.: P. 9.7.1927, D.
7.2.1929, P. 3.6.1931).
 
Tilknyttet sabotagegruppe i Varde.
Student fra Roskilde Katedralskole 1915,
medicinsk embedseksamen fra Københavns
Universitet 1924. Ved sanatoriet Krabbesholm
1924-25. Kom derfra til Amtssygehuset
i Varde, hvor han virkede som reservelæge,
indtil han i februar 1926 nedsatte
sig som praktiserende læge i Varde. Sommeren
1943 tilknyttet Viggo Hansens sabotagegruppe
i Varde som læge og „depotforvalter“.
Da gruppen udvidedes ved sammenslutning
med en anden gruppe under
fælles ledelse af politimester Simony (se
denne) fortsatte Knud Nordentoft i den nye
gruppe. Gruppen sprængte, i samarbejde
med et rejsehold fra Holger Danske, Varde
Stålværk og gennemførte våbenmodtagelse
ved Skodborg Høj øst for Varde. I februar
var gruppen sammen med modstandsfolk
fra Åbenrå og Holger Danskes rejsehold engageret
i to store sabotager i Åbenrå. En
række komplikationer førte til oprulningen
af Vardegruppen. Blandt de arresterede var
Knud Nordentoft. Efter ophold i Esbjerg
Arrest, 14.2.1944 overført til Vestre Fængsel.
Herfra ført til Frøslev 25.8.1944 og
15.9.1944 deporteret til Neuengamme. Efter
et kort ophold her sendtes han 25.9.1944
til arbejdslejren Schwesing ved Husum, hvor
han fungerede som læge for fangerne, indtil
han ramtes af en tarmbetændelse, der i forbindelse
med almindelig svækkelse medførte
hans død 1.12.1944.
 
KILDER:
Arkivstof:
ER., 470
D.f.U., 30.098/44
UFF., 688
Jens Lillelunds arkiv: Forskellige rapporter fra
medlemmer af Holger Danske vedr. Holger
Danskes historie. (Jørgen Kielers rapport).
Litteratur:
Helvede har mange navne, s. 173
Danmarks Frihedskamp, s. 62
Den danske Lægestand, 1949, s. 542.
Tidsskrifter:
Ugeskrift for Læger, 107. årg., nr. 4, 25.1.1945,
s. 82, 84.
Danmarksposten, 1945, nr. 4-6, s. 57
Information, 20.2.1945, nr. 414
Pigtråd, 1956, nr. 2
Roars Kilde, 1946, nr. 27, 28
Roskilde Katedralskole, 1946
Tidsskrift for danske Sygehuse, 1945, nr. 9-10
Quid Novi, 1945.
Avisstof:
Social-Demokraten, 8.7.1945
Nationaltidende, 9.7.1945
Land og Folk, 7.7.1945
Vendsyssel Tidende, 9.5., 12.5.1945
Sydvestjylland, 12.5., 14.5., 15.5., 9.7.1945
Vestjyden, 14.5.1945
Ringkøbing Amts Dagblad, 9.7.1945.
Monumenter:
Mindeplade, Roskilde Katedralskole
Mindesten i Arnbjerg Anlægget, Varde
Mindesmærke, Skamlingsbanken.
Andet:
Begravet, Varde Kirkegård, nr. 48/49/50.
Se biografier over Poul Emil Gemer-Mikkelsen,
Peter Pedersen og Jørgen Bech Simony.
 
Biografi fra: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45, 2. udgave, 2010, s. 333-34.

 


Udviklet af ditmer a/s