Hvor meget er offentligt?

At en person har været med i modstandsbevægelsen er en privatsag. I persondatalovens forstand falder det ind under ’foreningsmæssige forhold’, som ikke uden videre må offentliggøres.

Nulevende tidligere modstandsfolk skal give samtykke til, at oplysningen om deres tilhørsforhold må offentliggøres.

Med hensyn til afdøde har Datatilsynet, efter at sagen har været forelagt Datarådet, afgjort, at oplysninger om disse kan offentliggøres, når de pågældende har været døde i 10 år.

En del mennesker på styrkelisterne lader sig ikke identificere med sikkerhed, f.eks. hvis de har meget almindelige navne, og deres fødselsdato ikke fremgår af listen. Navnene på disse vil først blive offentliggjort via databasen i 2020, samtidig med at selve styrkelisterne bliver offentligt tilgængelige i henhold til arkivlovens 75 års tilgængelighedsfrist.

Oplysninger om personer, hvis tilhørsforhold til modstandsbevægelsen i forvejen er kendt gennem den trykte litteratur, kan dog som hovedregel indgå i databasen.

Disse forskellige forhold betyder tilsammen, at godt 20 % af de navne, som er registreret i databasen, ikke kan offentliggøres, før der er gået en vis tid.

Nulevende tidligere modstandsfolk og nære slægtninge til afdøde har mulighed for at bestemme, at data om en person ikke må indgå i den offentlige database, heller ikke selv om der er forløbet mere end 10 år efter vedkommendes død. Det kan ske ved henvendelse til Frihedsmuseet på modstand@natmus.dk