Kan man stole på Modstandsdatabasen?

Modstandsdatabasen omfatter ikke alle modstandsfolk, for det er ikke alle modstandsfolk, som har afsat sig spor i kilderne, og det er ikke alt kildemateriale, vi har haft mulighed for at gennemgå.

Modstandsdatabasen give heller ikke altid et fuldstændigt overblik over en persons modstandsarbejde. For vi kan ikke registrere mere, end kilderne fortæller os.

Fem kildetyper ligger til grund for registreringen i Modstandsdatabasen:

1) De styrkelister for undergrundshæren, som blev optegnet i sommeren 1945. Det skete på Generalkommandoens ordre, inden modstandsstyrkerne blev hjemsendt. De indeholder oplysning om navn, adresse, fødselsdato, stilling og tilknytning til undergrundshæren (gruppe, deling, kompagni). Derimod siger de ikke noget om, hvilke typer af modstandsarbejde en person evt. har haft forbindelse med under selve besættelsen.

Styrkelisterne er nogenlunde fuldstændige – bortset måske fra politigrupperne. Politifolkene overgik fra at være ’modstandsfolk’ til at blive ’politi’ igen allerede den 13. maj 1945 – før arbejdet med at opstille styrkelister gik i gang. Så politifolkene er ikke altid med på listerne.

For Københavnsområdet – som omfattede 1/3 af hele undergrundshæren - er der tilsyneladende ikke bevaret nogen samlet styrkeliste. Vi har derfor i stedet måttet anvende kvitteringslister for den ’frihedskæmperløn’, som modstandsfolkene fik udbetalt for at gå vagt m.v. efter befrielsen. Kvitteringslisterne giver kun få oplysninger: navn og måske adresse. Derfor er identifikationen af de københavnske modstandsfolk vanskeligere.

2) Oplysninger fra de registrerede selv. Persondataloven forpligter os til at kontakte de tidligere modstandsfolk, som er i live på registreringstidspunktet, for at indhente samtykke til offentliggørelse af oplysningerne om dem. I den forbindelse har mange afgivet yderligere oplysninger til supplering af registreringen.

3) Trykt lokalhistorisk litteratur om modstandsarbejdet. Bøger og artikler er blevet læst igennem af frivillige læsere fra foreningen Frihedsmuseets Venner, og der er blevet indlagt henvisninger til alle de i litteraturen omtale modstandsfolk.

Gennemlæsningen har bidraget væsentligt til at opklare, hvilke typer af modstandsarbejde en person har haft forbindelse med. Men det er langt fra alle modstandsfolk, der er blevet skrevet om, eller som selv har beskrevet deres oplevelser. Man må altså ikke tro, at litteraturen sætter navn på alle jernbanesabotører eller modtagefolk.

Indlæggelsen af henvisninger er sket på det foreliggende grundlag. Så hvis der om en modstandsmand står, at han har drevet efterretningsvirksomhed for det britiske SIS, vil det fremgå af basen, at han har været tilknyttet SIS. Hvis der blot står, at han ’spionerede for englænderne’, vil det fremgå, at han har været beskæftiget med efterretningsvirksomhed, men ikke, at han har haft forbindelse til SIS.

I nogle tilfælde fremgår det ikke af litteraturen, hvilken type modstandsarbejde en bestemt person har været involveret i. I sådanne tilfælde benyttes kategorien ’almen illegal virksomhed’, som er vores ’ved ikke’ kategori.

Foreløbig har litteraturgennemgangen kun omfattet den lokalhistoriske litteratur, inkl. erindringer, fordi vi gerne ville have så mange som muligt med af de modstandsfolk, som ikke optræder på styrkelisterne. Litteraturen om modstandsbevægelsen på et mere overordnet plan er ikke blevet gennemgået systematisk endnu, ligesom vi mangler speciallitteraturen om modstandsfolks oplevelser i tyske fængsler og lejre og om dem, der kæmpede uden for Danmarks grænser i de allierede militærstyrker eller som krigssejlere.

Gennemgangen har koncentreret sig om trykt litteratur. Ganske vist offentliggøres mere og mere på nettet. Men hjemmesider kan forsvinde eller skifte navn, og så forsvinder også nytten af vore henvisninger. Så henvisninger til hjemmesider har indtil videre ikke haft høj prioritet.

4) Materiale fra enkelte modstandsfolk i Frihedsmuseets arkiv og i de lokalhistoriske arkiver. Vi har gennemgået både Frihedsmuseets eget arkiv og de lokalhistoriske arkiver ude i landet for at finde utrykte beretninger og andet, som belyser enkeltpersoners modstandsarbejde.

Vi henviser til sådant materiale under hovedpersonens profil i Modstadsdatabasen, altså den person, som papirerne stammer fra. Men i modsætning til den trykte litteratur har vi kun sjældent gennemlæst materialet for at se, hvilke typer af modstandsarbejde det omtaler, eller hvilke personer ud over hovedpersonen selv der måtte være omtalt i det.

5) Fortegnelser over indsatte i tyske fængsler og lejre. Modstandsdatabasen er en database over modstandsfolk, ikke over ofre for nazismen. Derfor skal den alene fortegne de fanger, som blev anholdt pga. deres modstandsarbejde – ikke dem, der blev fængslet af andre årsager, såsom jøder, politifolk, grænsegendarmer eller såkaldt asociale. Vi har derfor været henvist til at registrere ud fra kilder, som også fortalte om årsagen til fængslingen og dermed muliggjorde en skelnen:

Indmeldelsesblanketter til Landsforeningen af Besættelsestidens politiske Fanger. Trods sit navn optog foreningen også andre end ’politiske’ fanger, dvs. modstandsfolk. Men disse kunne i sagens natur ikke udfylde den rubrik, hvor ansøgeren skulle angive, hvilken modstandsorganisation han eller hun havde tilhørt. Vi har medtaget dem, som har udfyldt denne rubrik, samt dem, som i forvejen var registreret i Modstandsdatabasen.

Frøslevlejrens fangedatabase er opstillet på grundlag af Gestapos såkaldte Aufnahmebefehle, der angiver årsagen til fængslingen. Disse angivelser gør det dog ikke muligt at skelne knivskarpt mellem modstandsfolk og ikke-modstandsfolk. Årsager som ’forsøg på illegal udrejse’ [til Sverige] eller ’våbenbesiddelse’ er tvetydige. Kun fanger, hvor begrundelsen for fængslingen utvetydigt peger på modstandsarbejde, er medtaget.