Biografi af Georg Brockhoff Quistgaard
Gå tilbage til personvisning
Kunsthandler, oversætter, f. 19.2.1915 i København,
d. 20.5.1944 i Ryvangen.
F.: Cand. polit. Georg Brockhoff Quistgaard,
f. 12.6.1874, d. 19.12.1914, og
hustru Marie, f. Breyen, 8.4.1883.
Gift 24.9.1938 med Ellen Nielsen, f. 2.9.
1914.
Tilknyttet faldskærmsorganisationen, for
hvilken han virkede som modtagechef, organisator,
kurér og faldskærmsfolkenes kontaktmand.
Elev på Roskilde Katedralskole, men forlod
gymnasiet inden studentereksamen. Gik
senere på studenterkursus i København, men
afsluttede heller ikke dette. Efter skolegangen
var han karl på Kulhus Kro i et halvt
år, og blev derefter ansat som arbejder på
Sojakagefabrikken i Roskilde. Startede sammen
med sin hustru en kunstbod i Skindergade,
men måtte i 1940 opgive den. Ernærede
sig herefter ved maskinskrivning, oversættelser
og lignende. Det var hans hensigt
og ambition at blive forfatter. Fik flere
småskitser trykt i „Vild Hvede“ . (Efter
hans død blev hans fængselsdagbog og
-breve udgivet). Straks efter besættelsen
kom både Georg Quistgaard og hans hustru,
Ellen, ind i det begyndende illegale bladarbejde.
Senere, i begyndelsen af 1943, efter
at ægteparret havde huset en engelsk faldskærmsmand,
kom Quistgaard i forbindelse
med Ole Geisler (sammen med Flemming
Juncker leder af modtagearbejdet i Jylland),
og blev opfordret til at tage til Jylland og
hjælpe med at modtage våben. Sammen med
Geisler rejste ægteparret i februar 1943 til
Randers, hvor Georg Quistgaard og siden
Ellen Quistgaard deltog i de første fuldt ud
vellykkede våbenmodtagelser, som fandt
sted vest for Hvidsten Kro. I den følgende
tid ledede Georg Quistgaard som modtagechef
talrige våbenmodtagelser i Jylland.
Han virkede desuden som kurér sammen
med sin hustru. Rejste over hele landet med
sprængstof og våben som bindeled i
organisationen, der nu på dette tidspunkt
udviklede sig stærkt. Da de første våbenmodtagelser
kom i gang i august 1943 på
Sjælland, blev Georg og Ellen Quistgaard
sammen med redaktør Stig Jensen og skovrider
Krarup ledende i arbejdet her. I januar
1944 oprulledes store dele af faldskærmsorganisationen,
og arrestationer ramte
blandt andet grupper i Hvidsten, Hornslet,
Århus, København og Lolland. Som
et led heri arresteredes Georg Quistgaard
den 13.1.1944 i ægteparrets lejlighed i Åbenrå
10, København. Han førtes først til Vestre
Fængsel og den 2.3.1944 til tysk tugthus
i Schwerin, hvor han sad, indtil han atter
den 25.4. førtes til Vestre Fængsel. Her
modtog han den 13.5.1944 en dødsdom, der
fuldbyrdedes den 20.5.1944.
KILDER:
Arkivstof:
ER., 4.372
D.f.U., 30.844/44
CK„ 55.103
UFF., 914
Frihedsmuseets arkiv nr. 1/53.
Litteratur:
De sidste Timer, s. 34-36 (foto)
Danmark under Jorden, s. 53
Ingen tænder et Lys, s. 164—165
Kontakt med England, s. 262
Hemmelig Alliance, I, s. 90, 270, 274—275,
279
Georg Quistgaard: Fængselsdagbog og Breve,
København 1946
Poul Gerner Nielsen: Gæst hos Gestapo, København
1945, s. 5
A. C. M. Larsen: Under Nazis Terror, Odense
1945, s. 34
Kvinder i Modstandskampen, s. 35-42
Den hvide Brigade, s. 55-56
Danmark under Besættelsen, (Vilh. la Cour),
III, s. 225-227
Ete fem lange Aar, II, s. 741
Danmarks Frihedskamp, s. 643
Fra Viborg Amt, 1965, s. 184, 190
Frit Danmarks Hvidbog, II, s. 477.
T idsskrifter:
Danskeren, 25.5.1944, nr. 13
Dansk Presstjånst, 27.1.1944
Roars Kilde, 1945, nr. 27, 1946, nr. 28
Roskilde Katedralskole, 1946
Quid Novi, (Roskilde Katedralskole), 1945.
Avisstof:
Information, 29.8.1945
Randers Dagblad, 14.6.1945'
Demokraten, 9.7.1945
Roskilde Dagblad, 20.6.1945
Børsen, 5.5.1945
Roskilde Tidende, 7.5., 26.6., 27.6.1945
Politiken, 14.5., 21.5.1945.
Monumenter:
Mindesten, Rådhustorvet, Roskilde
Mindesten, Roskilde Katedralskole
Mindesten, Gyldenløveshøj, Skjoldnæsholm
Skov.
Andet:
Begravet i Ryvangen.
Se biografier over Erik Briand Clausen, Arne
Lutzen Hansen, Carl Jørgen Larsen og Monica
Wichfeld