Biografi af Marius Anton Pedersen Fiil

Kroejer, f. 21.5.1893 i Gassum sogn, død

29.6.1944 i Ryvangen i København.

F.: Kroejer Niels Pedersen Fiil, f. 1858

i Gassum Sogn, d. 1934 i Hvidsten og hustru

Nicoline Mathilde f. Pedersen, 1858 i

Sødring, d. 18.2.1925 i Hvidsten.

Gift 7.9.1917 med Gudrun Margrethe Kjul

Kristensen Søvang, f. 18.12.1890 i Snejbjerg.

(B.: P. 23.8.1918, D. 12.6.1920, P.

19.7.1922, P. 30.1.1927, P. 30.1.1930).

Leder af Hvidstengruppen.

Marius Fiil ejede den privilegerede kro i

Hvidsten. Kroens gammeldags indretning

med mange almueting vidner om hans nationale

og historiske interesse. Han var leder

af Hvidstengruppen.

I marts 1943 var faldskærmsmanden Ole

Geisler (dæknavn: Axel Nielsen) og godsejer

Flemming Juncker i gang med opbygning

af et modstandsarbejde på Randersegnen.

Natten til den 12. marts modtog man

våben og sprængstof fra en engelsk flyvemaskine

på Trinderup Hede nær Skrødstrup.

En Randersgruppe under Geislers ledelse

ordnede modtagelsen, men materiellet

blev ladt tilbage tildækket i plantagen. Gennem

Randerslægen Thorup Pedersen kom

Geisler i kontakt med Marius Fiil, som indvilligede

i at hjælpe med transporten. Med

hestevogn foretog han en undersøgelse i

Skrødstrup, og med assistance af en vognmand

blev materiellet bragt til en ejendom i

nærheden af kroen, som ejedes af Andreas

Stenz. I Thorup Pedersens bil blev det derefter

bragt til Randers, hvorfra det blev videredistribueret.

I løbet af den kommende måned lykkedes

det Marius Fiil at få organiseret en modtagegruppe

bestående af folk fra egnen, iblandt

dem var hans søn, Niels Fiil, og hans svigersøn,

Peter Bergenhammer Sørensen. Gruppen

blev ofte suppleret af folk fra Randers

og faldskærmsfolk under Geislers ledelse.

En ny modtageplads tættere ved Hvidsten

blev fundet. Geisler godkendte en plads nord

for Spentrup: Allestrupgårds plantage. Terrænet

er her småbakket med vandhuller og

kratbevoksning. I disse vandhuller var det

muligt at „drukne“ de containers, man modtog,

når de var tømt for deres indhold af

våben og sprængstof. Allerede den 17. april

skete den første modtagelse, hvor man foruden

materiel også modtog en faldskærmsmand.

Marius Fiil var ikke selv med ved modtagelserne,

men fra kroen ledede han gruppens forberedelser. 

Hvidstengruppen var

under sit arbejde ude for mindre uheld. Det

alvorligste uheld skete i efteråret 1943

(sandsynligvis i oktober måned), da gruppen

var ude på en modtagelse. Ved en fejltagelse

sendte man lys til en tysk maskine, som man

antog for engelsk. Hvidstengruppen måtte

efter denne episode stoppe modtagearbejdet.

Foruden modtagearbejdet deltog Hvidstengruppen

under Marius Fiils ledelse også i

flygtningearbejdet, og mange illegale personer

har boet på kroen.

I december 1943 blev der arresteret tre

faldskærmsfolk i Århus. Denne arrestation

fik konsekvenser for de modstandsgrupper,

de havde været i kontakt med. Dette gjaldt

også Hvidstengruppen. At Gestapo ikke

straks slog til, skyldes den omstændighed, at

gruppen ved danske stikkeres hjælp blev

holdt under observation. På trods af de

mange arrestationer, som satte ind over Jylland,

valgte Marius Fiil og gruppens medlemmer

at forblive på deres poster, og man

forberedte sig på at genoptage modtagearbejdet.

Den 10. marts 1944 skulle der have

været nedkastning igen, men radiomeldingen

fra England udeblev. Allerede næste

dag ankom Gestapo fra Århus og arresterede

en del af gruppen, deriblandt Marius

Fiil, hans søn og svigersøn. Den 17. marts

blev resten af gruppen på nær 2 medlemmer

arresteret. Den 26.6.1944 blev Marius Fiil

og syv af gruppens medlemmer dømt til

døden ved tysk krigsret i København samtidigt

med den begyndende uro i byen, som i

løbet af få dage skulle kulminere i folkestrejken.

Den 29.6.1944 blev de otte henrettet

i Ryvangen. Efter befrielsen blev deres

lig fundet, ført til Hvidsten og begravet i

en mindelund dér den 16.6.1945.

Hvidstengruppen nåede at være med til

7-8 modtagelser, hvor man modtog i alt 8

faldskærmsmænd og op mod 100 containers.

Sammenlignet med, hvad der senere under

besættelsen blev modtaget, er det meget små

tal, men det arbejde, som Hvidstengruppen

med Marius Fiil som leder udførte, var en

afgørende pionerindsats.

KILDER:

Arkivstof:

ER., 10.175

D.f.U., 30.216/44.

UFF., 241.

Litteratur:

De sidste Timer, s. 75-79

Den hvide Brigade, s. 54—55

Fem Aar, II, s. 239-256

Hemmelig Alliance, s. 279

Hvidstengruppen (foto)

Ingen tænder et Lys, s. 88-89, 164-165

Kontakt med England 1940-43, s. 233-239,

248-249, 251.

Kvinder i Modstandskampen, s. 15-23

Danmarks Historie XIV, s. 212

Besættelsens Hvem-Hvad-Hvor, s. 232-234

4. Maj Kollegiets Mindebog i København.

Tidsskrifter:

Gestapofangen, 1951, nr. 3-4, 1953, nr. 7

Information, 1944, nr. 363, 1945, nr. 422

Boghandleren, 1945, nr. 23

Billedbladet, 1945, nr. 22

Danmarksposten, 1945, nr. 7-9

Frit Danmark, 1945, nr. 14

Pigtråd, 1954, nr. 9, 1956, nr. 7-8

Århus Seminariums Elevforening, 1945.

Avisstof:

Berlingske Tidende, 3.6.1945 (interviews ved

Carsten Nielsen af Gudrun Fiil og hendes døtre),

17.7.1945

Jydske Tidende, 15.6.1945

Information, 7.7.1945

Jyllands-Posten, 8.6., 15.7.1945

Randers Amtsavis, 5.5., 19.5 (foto), 17.7.1945

Randers Dagblad, 7.5., 11.5., 16.5., 19.5., (foto),

14.6., 17.7.1945

Social-Demokraten, 11.7.1945

Sorø Amtstidende, 3.7.1945

Sydvestjylland, 15.5.1945

Aalborg Amtstidende, 31.5.1945

Aarhus Amtstidende, 26.5.1945

Aarhuus Stiftstidende, 12.8.1945 (interview med

Gudrun Fiil).

Monumenter:

Mindeplade i Ryvangen.

Andet:

Se biografier over øvrige gruppe-medlemmer:

Henning Andersen, Niels Fiil, Johan Kjær Hansen,

Albert Carlo Iversen, Niels Nielsen Kjær,

Søren Peter Kristensen og Peter Bergenhammer

Sørensen.

Biografi fra: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45, 2. udgave, 2010, s. 113-114.