Biografi af Cato Emil Bakman

stud. med., f. 15.3.1918 i Nykøbing Mors,

d. 10.12.1943 p. Bispebjerg Hospital.

F.: Skoleinspektør Kristian S. K. Bakman,

f. 28.12.1890 og hustru Christiane Louise f.

Jensen, 19.4.1893.

Gift 15.10.1943 med Karen Andrea Gottlieb

Thomsen, f. 1.3.1920.

Medlem af Frit Danmark og Studenternes

Efterretningstjeneste. Dæknavn „Jens Hansen“.

Student fra Roskilde Katedralskole 1938.

Tog sommeren 1941 1. del af medicinsk

embedseksamen med udmærkelse. Fungerede

som demonstrator ved Anatomisk Institut.

Cato Bakman var præget af en stærk

fædrelandskærlighed. Han var med blandt

de første studentergrupper, der blev organiseret

under Frit Danmark, og medstifter af

det illegale blad „Nyhedstjenesten“, der var

tæt knyttet til Frit Danmark. Bladet udkom

fra oktober 1943. Medlemmer af denne

gruppe var stud. med. N. Hjorth og brødrene

Kieler, der senere gik over til Holger

Danske. Som stud. med. kom Cato Bakman

til at fungere i en hjælpeorganisation for sårede

sabotører, kaldet „ambulancen“ . Det

skyldtes ligeledes hans kontakter inden for

lægeverdenen, at han blev knyttet til det

illegale transportarbejde, særligt med jøder,

der var arrangeret på initiativ af professor

Husfeldt ved Rigshospitalet og dr. Køster

ved Bispebjerg Hospital. (Køsters rute

blev senere overtaget af Blichfeldt-Møller

(se denne) og gik derefter op i „Speditøren“). 

Flygtningetjenesten og de illegale blade

førte til kontakt med Studenternes Efterretningstjeneste,

særligt det transportarbejde,

som udførtes af denne organisation. Cato

Bakman samarbejdede her med lederen,

Arne Sejr, og tillige med Erik Bunch-Christensen,

Birger Mouritzen og Troels Bredkjær

(se disse). (Forbindelsen til S. E. er knyttet

via Johannes Fosmark og Troels Bredkjær,

der ligesom Cato Bakman var fra Roskilde

K atedralskole og stud. med.). Den gruppe,

som Cato Bakman var knyttet til i S.E.,

anvendte som udskibningssteder Hotel Stege,

Liselund på Møn og senere Vedbæk Havn.

Under en af de mange flygtningetransporter,

som han var med til at organisere, blev han

og en af hans kammerater en dag overrasket

og arresteret af tyske sikkerhedsfolk.

De blev ført til Dagmarhus, men løsladt efter 

en nats forhør, idet det var lykkedes

dem indbyrdes at aftale en forklaring, som

blev taget for gode varer. Under en ild-

kamp mellem tyskere og modstandsfolk var

en mand blevet såret og indlagt på Rigshospitalet.

Da man her havde grund til at tro,

at Gestapo ville have ham udleveret, blev

Holger Larsen og Cato Bakman anmodet

om at overføre ham til Bispebjerg hospital.

Cato Bakman gik op i dr. Køsters lejlighed

for at ordne indlæggelsen, men her

sad Gestapofolk, formentlig ventende på

Køsters hjemkomst. Uheldigvis var der tale

om de samme Gestapofolk, som tidligere

havde arresteret ham. De fratog Cato hans

fodtøj og afhørte ham. Han sprang da ud af

et vindue og såredes hårdt, dels ved faldet

mod jorden, dels af flere skud, affyret

mod ham fra vinduet. Han døde få timer

senere efter at være blevet indlagt på hospitalet

under tysk vagt.

KILDER:

Arkivstof:

ER., 295

CK, 11.366

D.f.U., 30.111/43

UFF., 90 (heri beretning af K. Bakman).

Litteratur:

De fem lange Aar, III, side 1173

Frit Danmarks Hvidbog, II, side 479

Roskilde Katedralskoles Årsskrift, 1947

Den hvide Brigade

Håndbog for Hæren, 1946, Hærens faldne

Liste over de immatrikulerede Studerende

1942-43, side 68

4. Maj Kollegiets mindebog i København.

Tidsskrifter:

Dansk Presstjånst, Kvallstjansten, 23.12.1943

Stud. med., 1945, nr. 5

Roars Kilde, 1945, nr. 27, 1946, nr. 28

Roskilde Katedralskole, 1946

Quid Novi, Roskilde Katedralskole, 1945

Avisstof:

Kristeligt Dagblad, 27.6.1945 (foto), 7.8.1945

Roskilde Tidende, 7.5.1945.

Monumenter:

Mindesten på Roskilde Katedralskole

Mindeplade på Københavns Universitet

Billede ophængt på Anatomisk Institut.

Andet:

Begravet, Ansgar kirkens Kirkegård, Hedehusene.

Biografi fra: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45, 2. udgave, 2010, s. 49-50.