Biografi af Otto Sigurd Vilfred Bernskov
Gå tilbage til personvisning
Kriminalbetjent, f. 8.11.1907 i Linde sogn,
Randers amt, d. 24.2.1945 i Himmelev,
F.: Sognefoged Anders N. Bernskov, f. 4.1.
1862, d. 29.4.1938, og hustru Maren, f.
Hansen 26.8.1872, d. 5.7.1960.
Gift 4.3.1934 med Ebba Betty Jeppesen, /.
15.11.1909. (B .: D. 10.4.1938, P. 15.2.
1941).
Tilknyttet politiets modstandsgrupper.
Sigurd Bernskov gik i skole i Linde ved
Randers og blev derefter uddannet i handelsfaget.
Han aftjente sin værnepligt 1927-
28 ved kystartilleribataljonen. Gennemgik
derefter befalingsmandsskole og uddannede
sig til sergent i Hærens flyvetropper, hvor
han opnåede at blive en meget dygtig flyver.
1935 forlod han Hærens flyvetropper
og blev den 1.5.1936 ansat som politibetjent
i Rønne. Fra den 1.12.1938 til 1.12.1939
var han uden for nummer. Da han blev
genansat, forrettede han tjeneste i Hellerup,
indtil han den 1.2.1942 blev ansat som
kriminalbetjent i Roskilde.
19.9.1944 gik Sigurd Bernskov under jorden
og begyndte straks at organisere den
del af politistyrken i Roskilde og omegn,
der havde undgået arrestation. Han etablerede
kontakt med modstandsbevægelsen og
fik et samarbejde i gang. I løbet af kort tid
var politiets modstandsgrupper i Roskilde og
omegn blandt de bedst organiserede og
bedst udrustede i landet, hvortil Sigurd
Bemskovs utvivlsomme organisationstalent
bidrog. Sigurd Bernskov samarbejdede med
fuldmægtig Knud Bryning og dennes hustru
Elise i Himmelev (se disse). En tysk gruppe
havde igennem en stikkercentral fået oplysning
om, at der fandtes illegale vogne i
Himmelev. Gruppen forsøgte nu at infiltrere
modstandsbevægelsen og gav sig ud for
at tilhøre denne. Herigennem fik de kontakt
med ægteparret Bryning og fik fastslået, at
de havde illegale forbindelser. Gruppen kørte
derefter i bil mod København og erfarede
her, at der samme dag var likvideret tre
nationalsocialister. De kørte herefter tilbage
til villaen i Himmelev, hvor Bernskov
kort forinden havde indfundet sig, og dræbte
ægteparret Bryning og Sigurd Bernskov
som hævn. Det var forinden lykkedes Bernskov
og Bryning at skjule kompromitterende
papirer vedrørende modstandsarbejdet.
KILDER:
Arkivstof:
ER., 15.875
D.f.U., 30.342/45
UFF., 100.
Litteratur:
Politiets Mindeblad, side 14 (foto)
Tage Fischer Holst: Gør hvad du ikke tør,
1946, side 53.
Tidsskrifter:
Kriminalpolitibladet 1945, nr. 3 og nr. 1
Politiet, Tidsskrift for politivæsen, 1945, nr. 18.
Avisstof:
Berlingske Tidende, 10.8.1945
Nationaltidende, 11.8.1945
Randers Dagblad, 19.5.1945
Roskilde Dagblad, 25.5.1945 (nekrolog)
Roskilde Tidende, 15.5., 26.5., 11.7. og
10.8.1945.
Monumenter:
Mindeplade i forhallen i Roskilde Politigård
Mindeplade på Himmelev Kirkegård
Monument på Rådhustorvet i Roskilde.
Mindeplade, Flyvestation Værløse
Mindeplade, Politigården, København.
Andet:
Begravet, Hellerup Kirkegård, afd. 24, nr.
6.002-03.
Se biografier over Elise og Knud Bryning.
(Om retssagen mod morderne se UFF-sag
under Arboe-Rasmussen).
Biografi fra: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45, 2. udgave, 2010, s. 55-56.