Biografi af Carl Johan Bruhn
Gå tilbage til personvisning
Læge, kaptajn i den engelske hær, f. 12.7.
1904 på Frederiksberg, d. 28.12.1941 ved
Tureby nær Bregentved på Sjælland.
F.: Direktør Ditlev Bruhn, f. 11.4.1868 og
hustru Ingeborg f. Salicath, 6.6.1869, d.
20.5.1951.
Gift 9.7.1932 med læge Anne Evelyn Connan,
f. 14.8.1900 i Skotland.
Udset til at lede opbygningen af en dansk
modstandsbevægelse med kontakt til England.
Student fra Frederiksberg Gymnasium
1923. 1923-24 købmandslære i Køge. Forstkandidat
efter forstlære på Bregentved og
Stenderup i 1928. Medlem af FDF 1915-
23, senere spejderfører i Køge.
1923-1939 ansat som forstkandidat ved
Westenholz’ plantager i Malaya. Savværksejer
1934. Bosatte sig samme år i London
og læste til læge, et studium, der afsluttedes
1941 sideløbende med 9 måneders hård
træning som faldskærmsmand. Commander
Hollingworth fra S.O.E. søgte en dansker,
der kunne fungere som organisator og bindeled
til en dansk modstandsbevægelse og
traf Carl Bruhn i Den danske Klub i London.
Bruhns interesse løb parallelt med
Hollingworth’s, og der udviklede sig et varmt
venskab imellem dem. Carl Bruhn fik betroet
den vigtige opgave, som S.O.E. stod
overfor at udføre, en opgave der yderligere
kompliceredes af den engelske efterretningstjenestes
ønske om at en eventuel
sabotageorganisation ikke måtte vanskelig-
gøre det betydningsfulde samarbejde med
den danske militære efterretningstjeneste.
Den 27. september 1941 kl. 9 om aftenen
startede Bruhn sammen med sin medarbejder,
Mogens Hammer, der skulle fungere
som telegrafist, i en Wellington bombemaskine
fra England og under fingering
af et bombeangreb mod Masnedø-dæmningen
landsattes de to faldskærmsfolk på en
af Bruhn udpeget plads i nærheden af
Bregentved, som han var fortrolig med fra
sin tid som forstmand. På dette tidspunkt
var faldskærmsteknikken imidlertid endnu
ikke perfektioneret og ringen i skærmen
kunne presse sig ud af karabinhagen. Medens
Mogens Hammer landede velbeholdent,
udløstes Carl Bruhns faldskærm ikke,
og han dræbtes i faldet. Fundet af Carl
Bruhns lig vakte megen opstandelse inden
for det tyske Abwehr, der hermed fik beviset
for, at man var i gang med at opbygge
en engelskdirigeret modstandsbevægelse
her i landet. Mogens Hammer, der
ikke var forsynet med tilstrækkelige instrukser
til at kunne overtage Bruhns plads og
opgave forsøgte på forskellig måde at improvisere
sig frem i det dengang meget lidt
modtagelige danske klima i forsøget på at
få opbygget en modstandsorganisation. Mogens
Hammer trådte i samarbejde med en
gruppe, der udgav det illegale blad „De
frie danske“ og udrettede situationen taget
i betragtning et dygtigt arbejde indtil
han i september 1942 via Sverige vendte
tilbage til England for kort tid efter atter at
blive sendt ned over Danmark i faldskærm.
(Da Mogens Hammer i foråret 1943 på ny
vendte tilbage til England gik han fra Special
Forces over i Royal Army Service
Corps. Han omkom ved et ulykkestilfælde
i Hamburg i 1946).
KILDER:
Arkivstof:
UFF., 127
Rigsarkivets samlinger af dokumentmateriale
vedrørende den tyske militære efterretningstjeneste
i Danmark.
Litteratur:
Besættelsestidens historie, side 118-119, 121
Danmark under besættelsen (Bjarnason), side 82
Den hvide Brigade, side 50-51
Kontakt med England, side 24, 53-54, 67,
100, 105-08, 111-14, 116, 126, 137-39, 142,
148, 172, 181, 200.
Hemmelig Alliance, I, side 77, 155
Besættelsens Hvem-Hvad-Hvor, side 392-93
Rottbøll, side 59.
Danmark under Besættelsen (Vilh. la Cour),
side 480, 715
De fem lange Aar, III, side 1499
Da Danmark kaldte, side 88
Danmarks Historie, XIV, side 134
Frit Danmarks Hvidbog, II, side 177, 350, 474
Jyske Samlinger, ny række, nr. 5 (1959-61),
side 367-69, 374-75, 379-80
Mindebogen
5 års kamp for friheden, bd. IV, side 26
T idsskrifter:
Danske Drenge, 1945, nr. 9 (foto)
Danmarksposten 1946, nr. 3-6, side 11
Pigtråd, 1955, nr. 8-9.
Avisstof:
Berlingske Tidende, 7.8.45
Jyllands-Posten, 30.8.45
Næstved Tidende, 31.8.45
Social-Demokraten, 30.8., 31.8.45 (foto)
Monumenter:
Mindesten på dødsstedet, Tureby ved Bregentved
gods
Mindetavle, Frederiksberg Gymnasium
Mindebog, Holmens kirke.
Andet:
Begravet, Solbjerg Kirkegård, 3-E-184.
Biografi fra: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45, 2. udgave, 2010, s. 65-66.