Biografi af Ole Geisler
Gå tilbage til personvisning
Geisler, Ole (20.3.1913-4.10.1948), captain
i SOE, faldskærmsmand.
Som søn af organisten ved Garnisons Kirke
var Geisler født ind i det samme pæne københavnske
borgermiljø, som fx også Carl Johan
Bruhn og Mogens Hammer. Som disse valgte
han i en tidlig alder at bryde med det for at
søge udfordringer i den store verden. Efter
studentereksamen i 1931 påbegyndte han et
ingeniørstudium, men valgte efter nogle år at
afbryde det for i stedet at tage hyre på et skib,
der sejlede på Østen. Da det nåede til Shanghai
gik Geisler imidlertid fra borde og tog arbejde
i et dansk brobygningsfirma, der opererede i
Shanghai-området. I 1939 indtrådte han i det
britiske politi i Shanghai.
Da krigen brød ud bad han den stedlige
danske konsul om hjælp til at indtræde i de britiske
væbnede styrker; men konsulen viste sig
uvillig til at bistå ham. Via USA rejste han derfor
til Canada, hvor han blev optaget i den norske
militære træningslejr Little Norway. Derfra
meldte han sig til britisk krigstjeneste og kom
i 1941 til England sammen med en canadisk
militærenhed. Ved slutningen af 1941 blev han
rekrutteret til SOE af Reginald Spink, og i den
følgende tid gennemgik han organisationens
træningsprogram med henblik på udsendelse
til Danmark som sabotageinstruktør.
Som leder af et hold på fire faldskærmsfolk
blev han 16. februar 1943 nedkastet blindt
- dvs. uden noget modtagehold på jorden
- umiddelbart nord for Furesøen. Landingen
forløb glat, og fra den nærliggende Holte Station
tog holdets medlemmer det sidste nattog til
København, hvor de fordelte sig på de i forvejen
udpegede sikre adresser. Kort efter fortsatte
Geisler til Jylland, hvor han i tæt samarbejde
med Flemming Juncker og Hvidsten-gruppen
gik i gang med at føre SOE’s nyligt vedtagne
aktivistiske program ud i livet. Under hans og
Junckers sikre ledelse kom der fra foråret 1943
gang i våbenmodtagelserne og sabotagen i det
midtjyske område, ligesom han havde held til
at oprette en hemmelig, sikker telefonforbindelse
mellem Århus og København. Derved
sikredes bedre koordination af modstandsarbejdet
og også en løbende kommunikation
med hovedkvarteret i London via de illegale
radiooperatører i hovedstadsregionen.
Gestapos arrestation af tre faldskærmsfolk i
søstrene Ullrichs lejlighed i Bruunsgade i Århus
13. december 1943 og den påfølgende optrævling
af den jyske organisation gjorde imidlertid
Geislers stilling uholdbar. Selv undgik han med
nød og næppe arrestation, og han blev derfor
af faldskærmschefen Flemming Muus kaldt til
København for fra januar 1944 at indtræde
som SOE’s repræsentant i Frihedsrådets nyoprettede
militærkomité, hvor han fik ansvaret for
koordinering af den samlede SOE-inspirerede
sabotageaktivitet i hovedstadsområdet.
I praksis var han derfor faldskærmsorganisationens
næstkommanderende, hvilket bl.a.
kom til udtryk, da han med stor dygtighed
remplacerede den sygemeldte Muus under de
afgørende forhandlinger i Stockholm i april
1944 mellem de danske modstandsledere og
SOE-ledelsen i London. Formålet med disse
forhandlinger var at nå til enighed om rollefordelingen
mellem Frihedsrådet og SOE-ledelsen
efter den forestående invasion i Normandiet.
Trods Geislers mæglende indsats viste det sig
dog særdeles vanskeligt at finde et passende
kompromis mellem de allieredes strategiske
hensyn og modstandsbevægelsens nationale
standpunkt. Det hele lettedes heller ikke af,
at Muus efterfølgende følte sig sat i skyggen
af sin dygtige næstkommanderende og derfor
undsagde væsentlige dele af aftalen. Først med
udstedelsen af SHAEF’s Operationsordre nr. 1
kort efter invasionen blev der omsider løst op
for den fastlåste situation.
I juli 1944 var Geisler på nippet til at blive
arresteret, da Gestapo gennemførte en razzia
mod et kontor for illegale flugtruter over Øresund,
hvor han tilfældigt opholdt sig. Under
den påfølgende afhøring på stedet lykkedes
det ham imidlertid i et ubevogtet øjeblik at
hoppe ud af et vindue, springe over en mur
til en nabogård og flygte ind i en nærliggende
damefrisørforretning, hvor personalet skjulte
ham, indtil han kunne køre bort i en tilkaldt
taxa. Efter denne oplevelse gik han i skjul ude
på landet, hvor han en måneds tid intet foretog
sig; men derefter organiserede han i en periode
i efteråret 1944 våbenmodtagelserne på Sjælland,
indtil Stig Jensen overtog det samlede
ansvar derfor. Da nettet senere på året strammede
sig mere og mere om Muus, vendte Geisler
tilbage til hovedstaden, hvor han virkede
som forbindelsesled mellem den paralyserede
Muus, Frihedsrådet og sabotagegruppeme.
Efter Muus’ evakuering i december 1944 fungerede
Geisler som faldskærmsorganisationens
faktiske leder indtil Lippmanns ankomst i februar
1945. Derefter indtrådte han i sin vante
rolle som organisationens driftsikre næstkommanderende,
indtil befrielsen oprandt.
Trods et højt aktivitetsniveau gennem mere
end to års illegalitet formåede Geisler at undgå
arrestation eller evakuering. Dette skyldtes ikke
udelukkende held, men hang også sammen
med hans højt udviklede sans for security, en
evne til anonym fremtræden og et vindende
væsen, der gav ham et stort netværk af trofaste
venner. Det må i høj grad tilskrives hans
vedholdende og loyale indsats, at SOE efter en
svag og famlende start endte med at blive en
væsentlig magtfaktor i den danske modstandskamp.
Heller ikke efter krigen kunne han slå sig til
ro i Danmark, og han tog kort efter krigens ophør
arbejde som ingeniør i Sydafrika, hvor han
af og til mødtes med den landsforviste Flemming
Muus. Allerede på dette tidspunkt led
han imidlertid af en pinefuld cancersygdom,
der langsomt, men sikkert tappede ham for
kræfter. I 1948 døde han, kun 35 år gammel.
Broderen Asbjørn Geislers efterkrigsberetning,
RA. Debriefingrapport af 12. juni 1945 i SOE-arkivet,
Public Record Office, London.
DBL (Jørgen Hæstrup). Peter Birkelund og
Henrik Dethlefsen: Faldskærmsfolk, 1986.
Knud J.V. Jespersen: Med Hjælp fra England,
1-2, 1998-2000.
Biografi ved Knud J. V. Jespersen fra Gads Leksikon Hvem var Hvem 1940-1945 (2005). Redaktion: Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen, Aage Trommer. Gengivet med forfatterens og forlagets tilladelse.
